Vores serviceniveau skal op i gear
Forestil dig, at du sætter dig ind i en taxa, hvor det flyder med rester af nødder i hele bilen, chaufføren sidder i sine joggingbukser, åbne sko og gider ikke hjælpe dig med din bagage. Ville du selv synes, at det er god service?
Nej, vel?
Men det er desværre den tilbagemelding, vi får fra flere af vores store kunder. Og det er bare ikke godt nok.
Store kunder som D’Angleterre klager over et dalende serviceniveau. De oplever, at chaufførerne ikke bærer korrekt uniform, er usoigneret, og hverken hjælper kunderne med bagagen eller åbner døren for dem. Derudover oplever de alt for tit, at bilerne er beskidte og flyder med gamle madrester.
Og det er ikke kun D’Angleterre, som oplever dette. Vi har også fået klager fra Cafe Vinkling, der fortæller, at chaufførerne holder og dytter ude foran cafeen i stedet for at gå ind og hente kunden.
Det er slet ikke i orden, og det kan vi ikke tillade os at byde vores kunder.
TAXA 4×35 er kendt for vores høje serviceniveau og vores høje standard i forhold til pæne vogne, vores chauffører og deres påklædning. Derfor hører denne opførsel slet ikke hjemme i TAXA.
Nu er samfundet åbnet op igen, og det betyder flere gæster på hotellerne og restauranterne, hvilket også betyder mere kørsel til jer. Derfor er det vigtigt, at vi strammer op og skifter til det højeste gear af service.
Så lad joggingtøjet blive derhjemme, klæd jer på i uniformen og gør jer klar til at yde den bedste service. Så vi kan igen kan vise vores kunder, hvorfor TAXA 4×35 er de allerbedste.
Kan du holde varmen i dit profiltøj?
I det varme sommervejr kan vi godt forstå, at det ikke er lange bukser og lukkede sko, der lokker. Men hos TAXA har vi altid profiltøjet på – også selvom det er sommerferie, solen skinner og det er varmt.
Vi får lidt for mange henvendelser fra vores kunder om, at vores chauffører har en lidt for afslappet tøjstil, når de er på arbejde. De fremhæver særligt, at mange chauffører er iført joggingtøj, har åbne sko på og ikke er velsoigneret.
Har du brug for en genopfriskning af, hvordan reglerne er for profiltøj, kan du læse mere HER.

Relaterede artikler
Afspærringer ved Iron Man Copenhagen
TAXAkørsel under Iron Man 2022 Søndag den 21. august skal der svømmes, cykles og løbes, når Iron Man kommer til
TAXAkørsel under Tour de France
TAXA-kørsel under Tour de France 🚴 Nedtællingen til startskuddet for verdens største cykelløb i København, er for alvor begyndt og
Stort vejarbejde i Valby begynder d. 13. juni
Stort vejarbejde i midten af Valby begynder snart Der skal snart renoveres belægninger på kørebane, cykelstier og fortove på Toftegårds