Det nye turformidlingssystem - Vi er halvvejs

Det nye turformidlingssystem - Vi er halvvejs 1
Her ses nogle af TAXAs dygtige medarbejdere, der hjælper med monteringen af MTI.

I dag er en god dag. Vi har nu fået monteret det nye turformidlingssystem i halvdelen af TAXA 4×35’s vognene. Vi er super glade for, at monteringen går, som den skal og følger tidsplanen til punkt og prikke.

At komme i mål med det nye MTI-system kræver en fælles indsats, en stor portion tålmodighed og en del tilvænning. Vi vil derfor endnu engang gerne benytte lejligheden til at sige tak for den store forståelse, I alle udviser. Vi er stadig til stede hver dag ude hos RTT, og vi er altid klar til at hjælpe og besvare alle jeres spørgsmål efter vores bedste evne.

Husk, at det er muligt at komme til undervisning i det nye MTI-system hver dag ude hos RTT i Herlev mellem kl. 07.30-12.30. Undervisningen er for alle, så tag endelig jeres chauffører med under armen.

Når kunden vil betale med betalingskort i pap

I skal være opmærksomme på, at betaling med taxabetalingskortet i pap ikke fungerer på samme måde i det nye MTI-system, som det gjorde i det gamle DDS-system.

Hvor man i det gamle DDS-system kunne køre pap-kortet igennem på, hvilket som helst tidspunkt undervejs på turen, så fungerer kortet kun i det nye MTI-system, hvis det køres igennem når turen afsluttes. Ligesom ved et almindeligt betalingskort. Hvis man kører kortet igennem i begyndelsen af turen eller undervejs, så virker det ikke, og I vil få beskeden ‘fejl’ på jeres skærm.

Fordelingen af ture mellem de to systemer

Vi holder fortsat hver dag øje med, hvordan fordelingen af turene mellem de to systemer tager sig, således vi hurtigt kan rette ind, hvis fordelingen bliver skæv.

Tabellen viser fordelingen af ture mellem de to systemer på daglig basis.

Det nye turformidlingssystem - Vi er halvvejs 2

Relaterede artikler