Kort opdatering: Nyt på taxamarkedet

Taxibranchen udvikler sig hele tiden og har, især i de seneste år, gennemgået store forandringer.

Den største forandring er selvfølgelig, at Taxiloven er blevet liberaliseret, så det nu er lettere at få en licens. Det betyder, at der hver dag kommer flere biler på gaden. Det er samtidig med, at der hele tiden kommer nye transportmuligheder i byen. Den ene dag åbnes en ny metroring, og den næste dag kører alle unge rundt på el-løbehjul. Derudover ser vi flere offentlige udbud, som kræver landsdækkende service. Desuden har kapitalfondene fået øje på taximarkedet, og de kommer med mange flere penge på lommen.

Tilsammen betyder forandringerne, at konkurrence skærpes til, og det har konsekvenser for både den enkelte vognmand og chauffør  – men også TAXA som helhed. Det mærker vi allerede i dag.

Derfor vil vi fremover starte hvert VognmandsNyt med en orientering omkring, hvad der sker på taxamarkedet. Det gør vi, fordi vi mener, det er vigtigt at holde jer opdateret på, hvordan taxamarkedet udvikler sig, og hvilke konkrete konsekvenser udviklingen har for taxibranchen.

Vi skal hver dag arbejde for, at TAXA er det førende taxaselskab i Danmark – ejet af vognmænd.

Relaterede artikler