Kunde på Trustpilot: Jeg vil give jer 10 stjerner!

Kunde på Trustpilot: Jeg vil give jer 10 stjerner! 4
TAXA har fået kæmpe ros for vores søde chauffører på Trustpilot

Hos TAXA bryster vi os af at have de bedste taxachauffører i branchen. Og det bliver bevist, når det vælter ind med rosende ord på Trustpilot om vores chauffører. Her bliver især vores høje niveau af kundeservice, søde smil og gode manerer fremhævet.

I en anmeldelse på Trustpilot skriver en kunde, hvordan vedkommende i disse Corona-tider ofte tager en taxa i stedet for det offentlige. I sin anmeldelse bliver TAXAs chauffører beskrevet, som de bedste chauffører, der yder den bedste service sammenlignet med andre firmaer. Der bliver blandt andet fremhævet, hvordan TAXAs chauffører altid springer ud af bilen og holder døren for kunderne.

Kunden slutter sin anmeldelse af med at give TAXA 5 stjerner, men skriver: ”Desværre kan man kun give 5 stjerne, ellers havde I fået 10. Jeg vil altid anbefale jer.”

Vi er super glade for denne anmeldelse, for den rammer lige præcis den gode kundeservice, TAXA 4×35 gerne vil være kendt for.

Ros fra en kunde til en chauffør

I sidste uge modtog vores Servicecenter en besked fra en kvinde, som gerne vil sige en særlig tak til en af vores chauffører, Ghulam Mohiuddin. Kvinden blev påkørt af en bil, da hun kom cyklende på vej til arbejde. Bilsten stak af, men Ghulam stoppede op og hjalp kvinden, som var gået i chok.

”Ghulam var rigtig behjælpelig, sød og betænksom. Han tilkaldte politiet og ventede sammen med mig, så jeg kunne holde varmen inde i taxaen. Hvis han ikke havde hjulpet mig, havde jeg stået alene med en smadret cykel og ondt i hele højre side.”

På trods af den uheldige oplevelse skriver kvinden, at Ghulam fik hende til at føle sig tryg. Hun roser ham for måden, han håndterede uheldet på. De rosende ord fra kvinden kulminerer i et løfte om at benytte TAXA 4×35 fremadrettet.

Den store ros er selvfølgelig givet videre til Ghulam. I TAXA elsker vi, når vores chauffører får ros og beviser, hvorfor de er de allerbedste chauffører.

Relaterede artikler