Nu stopper al kørsel for Københavns Kommune

Søndag den 14. november stopper ’næsten’ al kørsel for Københavns Kommune, og DRIVR vil nu være taxileverandør for Københavns Kommune.

Tak for jer!

Tusind tak for jeres indsats med København Kommune. Vi er superstolte af, hvordan I håndterede det hele, når nu DRIVR ikke var klar til at påtage sig opgaven.

Vi ved, at forlængelsen medførte en del udfordringer for mange af jer, men I tog det hele med oprejst pande. Vi kan ikke andet end rose jer for, at I har løftet opgaven, selvom det til tider har været frustrerende.  Vi er dybt taknemmelige for jeres flotte indsats i denne overgangsperiode – TAXA har bare de sejeste og bedste vognmænd!

Hvornår slutter kørslen?

Forlængelsesperioden var på 14 dage, hvorfor al kørsel for Københavns Kommune stopper den 14. november. Derfor vil fredag den 12. november være sidste dag med skolekørsel. TAXA kommer ikke til at forlænge yderligere, så kørslen for Københavns Kommune slutter endeligt på søndag.

Der er dog foreløbigt tre undtagelser

1.

Vi har lavet en særaftale med Københavns Kommune om, at vi kører videre med taxaboner og taxakort i 4 måneder endnu.  Kørsel med taxabon eller taxakort vil dog være til de nye priser, som I også kørte til i forlængelsesperioden. Rabatkoden KK12 vil heller ikke længere være aktiv.

 

2.

Vi har en special aftale med 4 skoler, som fortsætter uændret. Det drejer sig om:

Kirsebærhaven

Frejaskolen (begge afdelinger)

Engskolen

Lundhus skolen.

3.

Vi kører valgkørsel for Københavns Kommune.

 

Der kan selvfølgelig komme flere opgaver fra Københavns Kommune, som vi gerne hjælper dem med. 

Relaterede artikler