Hør Stefan fortælle lidt om den nye rabatstruktur og pladslejestigningen

Der er mange vognmænd, som har udtrykt en utilfredshed med den nye rabatstruktur og den medfølgende pladslejestigning. 

Der er heldigvis også mange vognmænd, som er super tilfredse med den nye rabatstruktur, og som godt kan se fidusen i den model. 

Hvad er så fidusen?

Den bedste fidus er, at usikkerheden forsvinder. Ved at fjerne al rabat fra vognen, forsvinder risikoen for prisoverraskelser, når turen er kørt. Du behøves nemlig ikke længere være usikker på, om den tur du har sagt ja til, er en rabattur eller ej. Du vil altid få den fulde pris for turen. 

Det gør, at alle ture nu er lige attraktive for alle chauffører og vognmænd. Vi ved nemlig, at flere vognmænd og chauffører har været utilfredse og tøvende i forhold til at køre ture med rabat.   

Ved at fjerne al rabat fra vognen, behøver du ikke længere at bekymre dig om irriterende prisoverraskelser, når turen er kørt.

Den anden fidus – for der er mere end en fidus 😉

Den anden fidus er, at vores store, loyale offentlige- og erhvervskunder (som ofte har rabat) nu også bliver prioriteret – eller rettere ikke længere bliver nedprioriteret af chauffører og vognmænd, der var imod rabat. Og når vi servicerer vores offentlige- og erhvervskunder ordentligt, vil de ansatte medarbejder få et positivt indtryk af TAXA og derfor også vælge os, når de skal benytte en taxa privat. 

Med andre ord, så medfører den nye rabatstruktur en bedre service for vores store offentlige- og erhvervskunder, som så medfører et øget brug af TAXA, som alt andet lige vil give et overskud for den enkelte vognmand på bundlinjen 🥳.

De få undtagelser til fidusen

Der vil selvfølgelig være enkelte, hvor pladslejestigning rammer hårdt. Det er dem, som førhen aldrig kørte rabatture. Men, på længere sigt og med ophævelsen af Corona-restriktionerne vil alle få mere på bundlinjen med den nye model.

Det vil de af en ganske enkel årsag – alle ture er lige gode ture. Du vil altså ikke længere skulle opgive nogle ture, fordi de er med rabat. 

Bestyrelsen er altid åben for dialog 

Det er svært at gøre alle tilfredse – uanset hvilken pladslejemodel vi vælger. 

Bestyrelsen mener fortsat at denne model, er den bedste løsning. Men de er selvfølgelig altid åben for dialog. 

Hvis du er interesseret i et møde med formanden og direktøren, stiller de begge meget gerne op. Skriv en mail til rabat@taxa.dk, hvis du gerne vil have et informationsmøde, har spørgsmål eller feedback. 

Der er allerede nogle vognmænd, som har haft bedt om et møde med formanden og direktøren omkring pladslejestigningen. I videoen nedenfor kan du høre Stefan fortælle lidt om, hvad der også blev fortalt på det afholdte møde.  

Relaterede artikler