Lynlad din elbil i Ballerup

- Du kan benytte Viggo's to lynladere i Ballerup

Har du en elbil, så har du muligvis set, at Viggo har opsat to lynladere til elbiler ude i Lautrupparken i Ballerup, nærmere bestem Lautrupvang 2, 2750 Ballerup.

Lynladerne kan bruges af alle elbilister – og på grund af vores gode samarbejde med Viggo, har de tilbudt, at TAXAs chauffører og vognmænd kan få rabat, når de benytter deres lynladere. Det betyder, at TAXA 4×35 chauffører og vognmænd vil kunne lynlade for 4.50 kr./kWh inkl. Moms.

Selvom placeringen ikke er perfekt, er den stadig rigtig god. Vi har nemlig allerede en del erhvervskunder i Ballerup, såsom KMD, Siemens, NETS, ATEA, Tryg forsikring, IBM, Velliv, World Trade Center  Ballerup og mange flere. Så skynd dig ind og download ViggoEnergy-app’en, så du kan få rabatten. 

Billigt lynladning i Ballerup 4

Hvad skal du gøre for at opnå den lave pris på lynladning?

For at opnå rabatten skal du bestille en rabatkode, og derefter aktivere den i ViggoEnergy-app’en. Gå ind på Viggo’s hjemmeside og følg anvisningerne:

  • Udfyld formularen og modtag din rabatkode
  • Download ViggoEnergy app’en
  • Opret en brugerprofil
  • Tilføj dit betalingskort
  • Tilføj din rabatkode

Der er ingen binding, du betaler kun for brug. Viggo har kun 2 krav, når du benytter laderne:

  1. Hvis der holder andre biler og venter på at lade, er det ikke tilladt at lynlade i mere end 30 minutter eller til mere end 80% på batteriet.
  2. Efterlad området pænt – tag dit skrald med dig, når du forlader lynladerne

Og, hvis du har behov for hjælp, når du benytter lynladerne, kan du altid ringe til Viggo’s kundesupport på 38171500.

Relaterede artikler