Q&A - Flexkørsel

Q&A flexkørsel 4

Hvad er Flex Variabel? …  Hvordan fungerer det? … Hvad er et vognløb?

Sidder du også inde med en masse spørgsmål angående Flexkørsel? Så frygt ej. Vi har lavet denne spørgsmålsguide til dig med de mest stillet spørgsmål om flexkørsel – særligt med fokus på Flex Variabel.

Klik på spørgsmålet i oversigten nedenunder for at se svaret.

Flex variabel er kørsel med forskellige af Movias flexgrupper. Ordningen er åben 24/7, men den daglige kørsel vil primært ligge mellem kl. 07-20 alle ugens dage. Det er kørsel med borgere, der har brug for transport til f.eks. læge, speciallæge, hospital, genoptræning etc. Flex Variabel er et supplement eller alternativ til den traditionelle taxakørsel.

Turdelingen foregår på samme måde som med almindelige ture. Hvis man er tilmeldt Flex Variabel vil det tilbudte vognløb fremgå på skærmen i vognen, og man kan selv vælge, om man vil tage turen eller ej. Man skal altså ikke tilmelde sig Flex Variabel hver morgen, da man er automatisk tilmeldt. Flex Variabel kan ses som en ekstra kundegruppe, som de tilmeldte vogne kan få ture for.

Flexrute er fast kørsel til fast pris til f.eks. skoler, børnehaver og institutioner, hvorimod kørslen i Flex Variabel varierer dag-til-dag, og det er valgfrit, hvornår man melder sig selv til et vognløb. Det vil sige, at hvis man er tilmeldt Flexrute har man den samme faste kørsel hver morgen og eftermiddag i hverdagen, hvorimod med Flex Variabel kan man selv vælge, hvornår man vil starte et vognløb – og man kan også vælge slet ikke at tage et vognløb.

Et vognløb består i de fleste tilfælde af flere sammenkædede ture, men kan også bestå af en enkelt tur. Når du starter et vognløb, kender du kun den første tur. Den næste tur vil fremgå i besked-funktionen på din skærm i bilen. Det er derfor vigtigt, at du holder øje med din skærm, fordi når du er i gang med et vognløb, er det der, informationen om din næste tur kommer. Hver tur er beskrevet med tidspunkter, adresser, om der skal medtages hjælpemidler og navnet på den person, der skal afhentes.

Movias system tager i planlægningen af vognløb hensyn til en lang række faktorer, såsom hvor vognen befinder sig, hvor mange passagerer der er plads til, hvilke sæder der er ledige, hvad vognen koster, hvorfra og hvortil der skal køres, vejstandard, trafikkens hastighed osv. Det betyder, at Movias system altid fordeler kørslen således, at den udføres bedst og billigst af de køretøjer, der er tilkoblet Movias system.

I TAXA har vi 29 opstartszoner (også kaldet hjemzoner) fordelt i Storkøbenhavn, Køge og Roskilde. Hvis du er tilmeldt Flex Variabel er du tilknyttet til alle opstartszoner, og alt Flex Variabel kørsel vil blive tilbudt de vogne, som er tættest på den opstartszone, som Flexkørslen starter i. Det betyder, at man vil få tilbudt et vognløb med opstartszone ud fra ens GPS-data.

Alle Flex Variabel kørsler er fra hjemzone til hjemzone. Det betyder, at starter du dit vognløb på Bispebjerg-zonen, vil du også afslutte dit vognløb i Bispebjerg-zonen. Det betyder, at du får betaling for at køre tilbage igen – også selvom du ikke har nogen med i vognen.

En vogngruppe består af 3 vognløb, dvs. TAXA stiller tre vogne til rådighed for Movia at disponere over. Hvis gruppen ‘Hvidovre Hospital’ er åben, og der ikke er tre vogne inden for opstartszonen, vil søgningen udvides, indtil der kan findes det passende antal vogne.

Flex Variabel kørslen kan i princippet foretages på hele Sjælland, Møn og Lolland-Falster, og der kan forekomme ture til det øvrige Danmark. Vi forventer, at den primære kørsel vil være til og fra hospitaler, lægeaftaler, plejecentre m.v.

Der er ingen tidsgrænse på et vognløb, men Movia vil forsøge at planlægge mest muligt. Vores skøn er derfor alt mellem en og otte timer på et vognløb. Det skyldes, at Movia typisk vil arrangere en længere daglig tur med flere opsamlingssteder og flere afsætningssteder.

Du kan dog forvente, at et vognløb typisk vil vare mellem 3 til 5 timer. Det betyder, at et Flex Variabel turforløb har en forventet indtjening på mellem 1.000, og 2.500, afhængig af turens varighed.

Når du først har accepteret et vognløb, kan du ikke stoppe før hele vognløbet er slut. Så hvis dit vognløb f.eks. har tre ture i sig, skal du køre alle tre ture.

Den eneste måde man kan ’stoppe’ et vognløb, er ved at sætte en prop i. Hvis du om morgenen ved, at du skal være hjemme hos familien kl. 17.00, så kan du ringe ind til centralen og sige, at du ikke kan køre længere end til kl. 16.00. Så sørger centralen for at sætte en prop i dit vognløb, så du er tilbage i din opstartszone senest kl. 16.00.

Flexkørslen vil komme op på din skærm i vognen – ligesom alle andre ture. Her kan du så selv vælge om du vil acceptere flexkørslen eller ej. Så hvis du først vil have et vognløb fra kl. 10.00 af, så skal du blot lade være med at acceptere et vognløb indtil kl. 10.00.

Turene fordeles efter – som nuværende system – hvem der først var i opstartszonen(erne), der kan køre Flex Variabel. Som det er nu, er det ikke muligt at se, hvilket nummer man er i rækken af flexvogne i den pågældende vogngruppe. Men det er en feature vi håber, vil blive tilføjet det nye turformidlingssystem senere.

Nej, det er helt frivilligt om, man vil køre Flex Variabel eller ej. Man skal selv aktivt tilmelde sig Flexkørslen hos TAXA før, man vil modtage Flexkørsel på sin skærm i vognen.

Hvis du er interesseret i at køre Flex Variabel, så skal følgende tre betingelser være opfyldt:

  • Din vognmandsforretning skal følge de gængse overenskomst / arbejdstagerrettigheder. Det betyder, at du skal have attributten for offentlig kørsel. Hvis du ikke har denne endnu, så kan du finde den HER. Du kan også køre turen selv som enkeltkørende vognmand, så kræves der ikke en overenskomst.
  • Den enkelte chauffør/vognmand skal have gennemført BAB-kursus 1 + 2. Husk, at de skal være registreret i TAXA 4×35 for at have virkning.
  • Vognen skal have 2 oppustelige selepuder, hvis vognen ikke har 2 indbyggede selepuder.

 

Du vælger altid selv, hvornår du vil acceptere en Flex tur. Flexturene vil blive tilbudt på din skærm, på samme måde som almindelige taxature. Her kan du så vælge om du vil acceptere turen eller ej.

Flex Variabel er åben hele dagen, men ligger som udgangspunkt mellem kl. 05-23. Vi forventer dog, at vores flexkørsel først vil blive aktiveret mellem kl. 07-20. Det skyldes, at Movias system altid tilbyder Flexkørslen således, at den udføres bedst og billigst af de køretøjer, der er tilkoblet deres system. Det betyder, at de taxiselskaber, som har tilmeldt sig Flex Variabel med en lav timepris, vil få tilbudt vognløbene først.  

Flex Variabel er kørsel for borgere, der af forskellige årsager ikke kan eller vil benytte de traditionelle kollektive trafiktilbud. I Flex Variabel vil du primært komme til at køre med tre forskellige brugergrupper:

Den individuelle Handicapkørselsordning:

  • Er fritidskørsel for bevægelseshæmmede, der ikke kan benytte traditionel kollektiv trafik.
  • Borgeren skal altid hentes og følges fra/til entredøren på privatadresser.
  • Borgeren bliver ved bestillingen oplyst, at vedkommende skal være klar til afgang -5/+15 min. før det aftalte afhentningstidspunkt.
  • Borgeren afregner direkte med Movia Flextrafik og aldrig til dig som chauffør.

Patientbefordring:

  • Er for borgere, der skal til behandling eller undersøgelse på sygehuset.
  • Borgeren skal altid hentes og følges fra/til entredøren på hjemadressen.
  • Borgeren bliver ved bestillingen oplyst, at vedkommende skal være klar til afgang -5/+15 min. før det aftalte afhentningstidspunkt.
  • Borgeren afregner direkte med Movia Flextrafik og aldrig til dig som chauffør.

Visiterede borgere:

  • Er kørsel for borgere, der fx skal til læge eller speciallæge.
  • Borgeren skal følges fra entredør til entredør.
  • Borgeren bliver ved bestillingen oplyst, at vedkommende skal være klar til afgang -5/+15 min. før det aftalte afhentningstidspunkt.

Nej, der er næsten ingen spildtid ved Flex Variabel – og det der er af ventetid, vil du blive betalt for. Det skyldes, at du vil blive betalt fra hjemzone tilbage til hjemzone. Movias system vil altid planlægge din næste tur i vognløbet ud fra den GPS-data, der sendes til Movia, og alle ture er udregnet i en gennemsnitlig minutpris af Movia.

F.eks. hvis Movia har udregnet at det i gennemsnit tager 8 min og 23 sekunder at køre en tur, så vil du få betaling for 8 min og 23 sekunder, ligegyldigt om det har taget dig 7 minutter og 45 sekunder eller 9 minutter og 10 sekunder at køre. Det er altid Movias tid, der gælder.

Movias system tager i planlægningen af vognløb og ture hensyn til en lang række faktorer, såsom hvor vognen befinder sig, hvor mange passagerer der er plads til, hvilke sæder der er ledige, hvad vognen koster, hvorfra og hvortil der skal køres, vejstandard, trafikkens hastighed osv.

Den kørsel, du bruger på at køre ud af hjemzonen, dækkes af opstartsgebyret.

Movias system vælger i enhver situation den billigste vogn, der kan opfylde kravene til at udføre en konkret kørselsopgave. Det betyder, at jo lavere driftstimepris en vogn har, jo større chance vil der være for at få kørsel.

Hos TAXA har vi budt ind med en driftstimepris, der ligger omkring Movias middelværdi på 277,01 kr./timen. Det betyder, at de selskaber, som har budt ind med en lavere driftstimepris end TAXA vil få tilbudt Flexkørslen først. Først når de ’billige vogne’ er taget, vil TAXA begynde at få tilbudt Flexkørsel. Det er grunden til, at vi ikke forventer, at TAXAs flexvogne vil blive aktiveret før efter kl. 07.

Det er ikke muligt at se timeprisen på dit vognløb. Når vognløbet er færdigt, vil vognen få en slutpris. Det skyldes, at prisen vil ændre sig afhængig af vognløbet. Det kan blive afkortet eller forlænget, eller den ”prop” du ønsker, vil gøre at vognløbet afsluttes før tid og dermed bliver forkortet. Kvitteringen vil indeholde både Movia-prisen minus de 10 kr. der går til TAXA, og som vil komme i en Robin Hood pulje.

Du kan sagtens kombinere Flex Variabel og almindelig taxakørsel. Du vælger selv, hvornår du vil acceptere et Flex Variabel vognløb. Dog skal du være opmærksom på, at når du først har accepteret et vognløb, så skal du køre hele vognløbet. Det betyder, at man ikke kan køre almindelig taxakørsel, imens man er i gang med et vognløb.

Meget af Flexkørsel ligger uden for myldretiden og i de tidsrum, hvor der ikke er meget gadekørsel. Flex Variabel er derfor en god basiskørsel, da den kan give en fast omsætning på de tidspunkter på dagen, hvor vognen ofte holder stille.  Så selvom prisen ikke er lige så høj, som ved taxakørsel, så er Flexkørslen fast, og man vil derfor være garanteret indtjening.

I TAXA har vi budt ind med 3 vogngrupper med 9 vogne i hver. Som selskab skal vi åbne de tilmeldte vogngrupper, dvs. at vi skal garantere, at vi kan have 27 vogne i gang med at køre Flexkørsel samtidigt. Vi kan derfor ikke nægte at tage et vognløb, som bliver tilbudt TAXA. Hvis ingen af de 100 tilmeldte vogne til Flexkørsel vil tage turen, vil TAXA modtage en bøde fra Movia.

Det er et strategisk valg, at TAXA har valgt at starte med små vogngrupper. Til sammenligning har Dantaxi tilmeldt store vogngrupper med 75 vogne. Det betyder, at Dantaxi skal garantere, at de kan have 75 vogne i gang med Flexkørsel samtidig.

Relaterede artikler