Krav om brug af mundbind eller visir ved taxakørsel genindføres!

Stigende smittetal med covid-19 har fået Regeringen til at genindføre mundbind og visir i kollektiv transport og butikker. Det gælder også TAXA.

Det betyder, at når du sidder i vognen, skal du bære mundbind eller visir. Vi anbefaler, at du beholder mundbindet på – også selvom der ikke er kunder i vognen.

Krav om mundbind ved taxakørsel genindføres 4

Det gør vi fordi, det stadig er vores vurdering, at det er nemmest. Du skal nemlig være utrolig forsigtig, når du tager mundbindet af og på – og det kan hurtigt gøre mere skade end gavn, hvis du gør det forkert.

Når du tager et mundbind af eller på, er det meget vigtigt, at du kun rører ved elastikkerne og ikke selve mundbindet. Ellers vil mundbindet kunne gøre mere skade end gavn. Det skyldes, at mundbind bremser viruspartikler, men de uønskede partikler lægger sig i mundbindet og kan blive ført videre med hænderne, hvis du kommer til at røre ved selve mundbindet.

Se her, hvordan du bruge mundbind korrekt

Det er meget vigtigt, at man benytter mundbindet korrekt.

I sidste periode med mundbind, så man desværre ofte, at folk f.eks. flytter mundbindet ned over næsen eller har engangsmundbind siddende på hagen, når det ikke er påkrævet. Men hvis mundbindet ikke anvendes korrekt, risikere vi at sprede mere virus og bakterier til dig selv og andre.

Krav om mundbind ved taxakørsel genindføres 5

Hvis du bruger engangsmundbind

Engangsmundbindet skal altid smides ud direkte efter brug. Det betyder, at hvis du har mundbindet på kortere tid end de 3-4 timer, der står, at de kan holde til, så skal de stadig smides ud. Når du først har taget mundbindet af efter en tur, så skal du tage et nyt mundbind på – også selvom man kun har brugt det under én kundetur på f.eks. 30 min.

Krav om mundbind ved taxakørsel genindføres 6

Kundens eget ansvar at bære mundbind

Det er kundens eget ansvar at bære mundbind. Det vil sige, at hvis kunden ikke har mundbind på, er det ikke dit ansvar at udlevere et mundbind til kunden, og du har ret til at afvise kunden. Hvis du har flere mundbind i bilen, og kunden ikke har mundbind på, må du gerne give kunden mulighed for at købe et mundbind til en fornuftig pris.

Du skal dog være opmærksom på, at kravet om mundbind ikke gælder børn under 12 år. Samtidig vil nogle voksne af helbredsmæssige årsager også være undtaget kravet om mundbind eller visir. Dem må du selvfølgelig ikke afvise. 

Vær opmærksom på skiltningen

Husk, at kravet om brug af mundbind eller visir også gælder, hvis du opholder dig uden for vognen på en tog-, metro- eller busstation, eller ved en færgeterminal.

Krav om mundbind gælder også på visse områder indenfor sundhedssektoren. 

Du skal derfor være opmærksom på skiltningen! 

Det er dit ansvar som vognmand, at købe mundbind ind, så alle dine chauffører kan have mundbind på fra den 29. november. 

Fakta om mundbind

  • Fra mandag den 29. november bliver det igen obligatorisk at bruge mundbind eller visir i den kollektive trafik.
  • Kravet gælder døgnet rundt.
  • Du kan vælge at bruge visir i stedet for mundbind.
  • Kravet om mundbind eller visir gælder alle passagerer over 12 år.
  • Kravet gælder også ansatte med passagerkontakt, herunder taxikørsel, flextrafik og flexruter.
  • Nogle voksne vil af helbredsmæssige årsager kunne være undtaget fra kravet om mundbind eller visir.
  • Du har ret til at afvise passagerer, der ikke bærer mundbind, og såfremt en passager skulle nægte at forlade taxaen, kontakt servicecenteret.

Relaterede artikler