TAXA-kørsel under Tour de France 🚴
Nedtællingen til startskuddet for verdens største cykelløb i København, er for alvor begyndt og den første danske tour-start i Tour de France-historien, lægger et stort pres på trafikken i København, særligt i Indre by, hvor den 13 km lange enkeltstart finder sted.
Allerede fra mandag d. 27. juni kl. 20.00 vil trafikken og parkeringsforholdene i København blive påvirket, og flere ændringer vil ske frem til lørdag den 2. juli kl. 16:00
Vi giver dig her et hurtigt overblik over de trafikale ændringer 👇.
Du kan længere nede se en detaljeret oversigt over gadelukninger og finde en detaljeret rutebeskrivelse.
Trafikændringer
Fra mandag den 27. juni kl. 20:00 vil start- og målområdet på og omkring H.C. Andersens Boulevard, Nyrupsgade og Rådhuspladsen blive afspærret for bilkørsel og parkering.
Onsdag den 29. juni fra kl. 13.00 – 23.00 vil der være omfattende afspærringer bl.a. omkring H.C. Andersens Boulevard og Christians Brygge, som gør bilkørsel til og fra Indre By meget vanskelig. Det skyldes, at der afholdes holdpræsentation, hvor rytterne skal køre en 1,5 km lukket rute igennem det indre København. De vil køre via Lille Langebro igennem Vester Voldgade til Rådhuspladsen og derefter ad Jernbanegade til Axeltorv, hvor de gør sig klar til at køre ind i Tivoli. Det er ikke muligt at krydse ruten i bil.
Holdpræsentationsruten:

Fra natten til fredag den 1. juli frem til lørdag eftermiddag den 2. juli vil selve enkeltstartsruten afspærres for al kørsel, og ruten vil allerede lukkes for parkering fra torsdag morgen den 30. juni. Løbet passerer gennem København K, Nørrebro, Østerbro, herunder forbi Søerne, Trianglen, Fælledparken, Kastellet, Den Lille Havfrue, Amalienborg Slotsplads, Marmorkirken, Kongens Nytorv, Nyhavn, Den Sorte Diamant, m.v.
For en mere detaljeret rutebeskrivelse, se her.
De trafikale ændringer forventes også at medføre et markant øget trafikalt pres på vejnettet rundt om København.
Byen forventes at være tilbage til normal trafikal afvikling lørdag eftermiddag den 2. juli kl. 16:00.

Vi anbefaler jer at benytte det interaktive kort på arrangørens hjemmeside, så I kan forberede jer og jeres chauffører på de trafikale ændringer, som kommer. Kortet giver jer mulighed for at danne jer et overblik over udviklingen af vejspærringer fra dag til dag.
For mere information er det desuden muligt at følge enkeltstarten på letourcph.dk samt på Instagram, Facebook, Twitter, LinkedIn, og via Grand Depart Copenhagen Denmark’s nyhedsbrev som kan tilmeldes her.
Vil du gerne se præcis, hvilke strækninger der er tale om? Så kan du se en detaljeret rutebeskrivelsen, samt finde en detaljeret oversigt over gadelukninger, længere nede 👇
Hvad gør TAXA?
TAXA har lukket ned for alle forudbestillinger og fastpristure i de berørte distrikter fra mandag kl. 20:00 til og med lørdag kl. 16:00. Både på App, IVR og TAXA.nu.
Derudover lukker vi helt ned for alle bestillinger i rute-området fra torsdag den 30. juni kl. 20:00 til og med lørdag den 2. juli kl. 16:00.
Tip til placering under touren
Indre by er nærmest umulig at komme til!
Vi anbefaler jer ikke at forsøge at køre ind i rute-området [de røde markeringer på kortet]. Hele ruten er spærret for trafik, undtagen ved Knippelsbro, hvor der en trafiksluse. Vi forventer dog, at den trafikale belastning på trafikslusen vil være meget stor, hvorfor vi fraråder jer at køre ind i rute-området.
Vi har lukket ned for alle bestillinger i rute-området og kunderne er blevet informeret om, at hvis de har behov for en TAXA, skal de bevæge sig ud af rute-området.
De kunder, som befinder sig inde i rute-området på løbsdagen, har vi anbefalet at søge ud af rute-området og hen til de taxaholdepladser, som ligger i nærheden af ruten. Vi håber derfor, at I vil placere jeres vogne deromkring.
Ud over holdepladserne, så vil vi anbefale jer at placere jeres vogne i nærheden af de to fanspot.
- Den Røde Plads. Her vil der være fanspot med storskærmsvisning de tre dage med Tour de France-etaper i Danmark (1-3. juli).
- Tæt ved Bryghuspladsen. Her vil der være et fanspot, hvor fans allerede fra onsdag den 29. juni kan se rytterne helt tæt på under Holdpræsentationen. Der vil være storskærmsvisning de tre dage med Tour de France-etaper i Danmark (1-3. juli).
Det er også en god ide at placere sin vogn omkring Østerbro/Nordhavn. Der ankommer 3 krydstogter mellem den 1. og 2. juli på Oceankaj og Langelinie.
Rutebeskrivelse
Enkeltstarten starter på Nørre Farimagsgade ved Ørstedsparken, hvor rytterne drøner frem mod første sving, der fører dem hen over Dronning Louises Bro. Efter Søerne drejer ruten til højre af Fælledvej, fortsætter på Blegdamsvej, inden vejen igen går hen over Søerne på Fredensbro.
Ruten drejer til venstre straks efter Fredensbro og følger Sortedams Sø op til Trianglen, der forbinder bykvartererne Nørrebro, Østerbro og Indre By.
Herfra fortsætter rytterne ad Øster Allé langs Fælledparken og forbi Parken Stadium. To skarpe højresving tager rytter først ud på Jagtvej og derefter ned ad Østerbrogade og Dag Hammerskjolds Allé.
Derefter drejer og snørkler ruten sig langs Kastellet ned forbi Den Lille Havfrue på vej ned ad Langelinie langs Københavns havn.
Næste step vil være Amalienborg Slotsplads, hvorefter rytterne hurtigt vil køre forbi både Marmorkirken, Kongens Nytorv og Nyhavn. De vil følge Københavns havnefront forbi Den Sorte Diamant og BLOX, hvor de til sidst vil spurte op ad H.C. Andersens Boulevard mod målstregen ved Rådhuspladsen og Københavns Rådhus.
Overblik over gadelukninger i forbindelse med Tour de France 2022
Gadenavn med husnumre | Begge retninger * | Lukkes | Åbnes |
* OBS. Gader lukkes i begge retninger, hvis ikke andet er anført | |||
H.C. Andersens Boulevard 18 – 28 | 27-06-22 kl. 20 | 04-07-22 kl. 05 | |
Nyropsgade 18 – 28 og 13 – 31 | 28-06-22 kl. 09 | 02-07-22 kl. 16 | |
H. C. Andersens Boulevard 2 – 6 | nej (først fra 01-07-22) | 28-06-22 kl. 18 | 02-07-22 kl. 16 |
H. C. Andersens Boulevard 8 – 31 | 28-06-22 kl. 18 | 02-07-22 kl. 16 | |
Vesterbrogade 1A – 4B | 28-06-22 kl. 18 | 02-07-22 kl. 16 | |
Islands Brygge 1A – 19 | 29-06-22 kl. 12 | 29-06-22 kl. 23 | |
Langebrogade 1A – 4 | 29-06-22 kl. 12 | 29-06-22 kl. 23 | |
Ved Langebro | 29-06-22 kl. 12 | 29-06-22 kl. 23 | |
Christians Brygge | 29-06-22 kl. 13 | 29-06-22 kl. 23 | |
Vester Voldgade 37 – 110 | 29-06-22 kl. 15 | 29-06-22 kl. 23 | |
Jernbanegade | 29-06-22 kl. 15 | 29-06-22 kl. 23 | |
Tietgensgade 25 – 33 | 29-06-22 kl. 15 | 29-06-22 kl. 23 | |
Dantes Plads 7 | nej (først fra 01-07-22) | 29-06-22 kl. 23 | 02-07-22 kl. 16 |
Gyldenløvesgade 9 – 25 | 30-06-22 kl. 06 | 02-07-22 kl. 16 | |
H. C. Andersens Boulevard 2 – 6 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Vester Farimagsgade 23 – 43 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Dahlerupsgade | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Nyropsgade 1 – 7 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Nørre Farimagsgade 1 – 61 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Frederiksborggade 29 – 43 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Dronning Louises Bro | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Nørrebrogade 1 – 27 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Fælledvej | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Sankt Hans Torv | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Blegdamsvej 2 – 42 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Fredensgade | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Fredensbro | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Øster Søgade 38 – 114 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Østerbrogade 44 – 156 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Lyngbyvej 1-39 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Østerbrogade 158-160 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Østerbrogade 101-103 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
StrandBoulevarden 160-168 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Trianglen | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Øster Allé | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Jagtvej 175 – 229 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Dag Hammarskjölds Alle | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Oslo Plads | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Folke Bernadottes Allé 3 – 45 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Langelinie | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Churchillparken | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Amaliegade 20 – 50 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Amalienborg Slotsplads | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Frederiksgade 17 – 23 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Bredgade 2 – 42 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Kongens Nytorv | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Holmens Kanal 10-18 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Holmens Kanal 1 – 9 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Niels Juels Gade | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Christians Brygge | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Vester Voldgade 96 – 110 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Rysensteensgade 2 – 6 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
H. C. Andersens Boulevard 33 – 45 | 01-07-22 kl. 01 | 02-07-22 kl. 16 | |
Vester Voldgade 2 – 82 | 01-07-22 kl. 06 | 01-07-22 kl. 24 | |
Nørre Voldgade 2 – 50 | 01-07-22 kl. 06 | 01-07-22 kl. 24 | |
Hammerichsgade | 01-07-22 kl. 06 | 01-07-22 kl. 24 | |
Studiestræde | 01-07-22 kl. 06 | 01-07-22 kl. 24 | |
Jernbanegade | 01-07-22 kl. 06 | 01-07-22 kl. 24 |
Relaterede artikler
Afspærringer ved Iron Man Copenhagen
TAXAkørsel under Iron Man 2022 Søndag den 21. august skal der svømmes, cykles og løbes, når Iron Man kommer til
Stort vejarbejde i Valby begynder d. 13. juni
Stort vejarbejde i midten af Valby begynder snart Der skal snart renoveres belægninger på kørebane, cykelstier og fortove på Toftegårds
Ny vejledning om medtagning af cykel i taxi
Ny vejledning fra Færdselsstyrelsen om medtagning af cykel i taxi Færdselsstyrelsen er udkommet med en vejledning om krav til medtagning