Stort vejarbejde i midten af Valby begynder snart
Der skal snart renoveres belægninger på kørebane, cykelstier og fortove på Toftegårds Allé på strækningen mellem jernbanebroen og Valby Langgade. Så de næste mange måneder kan du godt forvente, at trafikken vil blive påvirket på strækningen.
Hvad betyder det for mig?
Som du nok kan forestille dig, er arbejdet meget omfattende. Derfor strækker det sig over flere etaper, hvor vejene vil blive påvirket forskelligt.
Læs planen nedenunder for at se, hvad der kommer til at ske 👇
- Første etape – start uge 24 (Mandag den 13. juni til slutningen af juli)
Fortov, cykelsti og dele af kørebanen spærres af på østsiden (ud for nr. 29-31) af strækningen mellem jernbanebroen og Gammel Jernbanevej. - Anden etape – fra begyndelsen af juli til slutningen af oktober Biltrafik ensrettes i retning mod Toftegårds Plads på strækningen mellem Gammel Jernbanevej og Valby Langgade. Du vil kunne køre til Mølle Allé fra Valby Langgade via Lillegade i perioden.
- Tredje etape – fra slutningen af juli til begyndelsen af oktober
Fortov, cykelsti og dele af kørebanen afspærres i vestsiden af vejen på strækningen mellem jernbanebroen og Rughavevej. Adgang til og fra sidevejen (Mellemtoftevej) lukkes for biltrafik, men der vil være adgang til Mellemtoftevej fra Rughavevej. - Fjerde etape – fra midten af oktober til december
Biltrafikken ensrettes i retning mod Toftegårds Plads, og fortov, cykelsti og kørebanen i vejens østside (ulige numre) spærres af. Adgang fra sidevejen (Mølle Allé 1-19) vil være lukket for biltrafik. Du vil kunne køre til Mølle Allé fra Gammel Jernbanevej. - Sidste etape – fra starten af april 2023 til maj 2023
Kørebane og cykelsti i østsiden mellem Gammel Jernbanevej og Valby Langgade renoveres. Biltrafikken ensrettes i retning mod Toftegårds Plads.

Hvad skal du være opmærksom på i perioden?
I de perioder, hvor trafikken ensrettes i retning mod Toftegårds Plads, ledes trafikken i nordgående retning ad Gammel Jernbanevej. Du skal også være opmærksom på, at der midlertidigt vil blive nedlagt p-pladser i de berørte områder. Så husk at følge skiltningen og at tage hensyn til dem, der arbejder i området.
Relaterede artikler
Afspærringer ved Iron Man Copenhagen
TAXAkørsel under Iron Man 2022 Søndag den 21. august skal der svømmes, cykles og løbes, når Iron Man kommer til
TAXAkørsel under Tour de France
TAXA-kørsel under Tour de France 🚴 Nedtællingen til startskuddet for verdens største cykelløb i København, er for alvor begyndt og
Ny vejledning om medtagning af cykel i taxi
Ny vejledning fra Færdselsstyrelsen om medtagning af cykel i taxi Færdselsstyrelsen er udkommet med en vejledning om krav til medtagning