SELVBESTILLINGSKODER BEGRÆNSES

Bestyrelsen har besluttet, at muligheden for at få tilsendt en bestilling til sin vogn, uden om centralen – altså at få en selvbestillingskode – begrænses, således det kun er fast kørsel til fast pris, hvor der er en forudgående aftale mellem TAXA og kunden. Det vil primært være den faste kørsel for skoler.  

I dag bookes der rigtig mange ture med selvbestillingskoder – også til kunder, som ikke er kontokunder hos TAXA, og hvor der ikke er en forudgående aftale med TAXA. Denne praksis kan desværre være i strid med taxalovens regler. Det skyldes, at taxaloven stiller krav om, at TAXA skal kunne dokumentere, at der ligger en aftale for fastpristure. Det kan vi ikke med selvbestillingskoder, hvor kunden ikke er en kontokunde hos TAXA. Derfor har bestyrelsen besluttet at begrænse brugen af selvbestillingskoder, således det kun er de ture, hvor der en forudgående aftale mellem TAXA og kunderne om, hvordan turene skal afregnes, som kan bruge selvbestillingskoder.

Det betyder, at fra på onsdag den 28. april er det ikke længere muligt at bestille en selvbestillingskode hos TAXA eller ringe ind til TAXA og få aktiveret sin selvbestillingskode, hvis der ikke er tale om ture med kontokunder. Det betyder også, at du ikke længere kan få tilsendt 1 kr. ture, som du eller TAXA efterfølgende kan ændre.

Med andre ord, vil det ikke længere være muligt at benytte sin selvbestillingskode i vognen, medmindre der er tale om ture med kunder, der har en forudgående aftale med TAXA om afregning.

Har du brug for en fastpristur?
Så kan det kun ske, hvis du ringer til Førerlinjen med oplysninger om start- og slutadresse, samt en fast pris. Prisen kan hverken reguleres eller ændres efterfølgende, og prisen vil blive kontrolleret. Urealistiske fastpriser vil blive afvist.

Relaterede artikler