Har du styr på stolene?

Har du styr på stolene? 4
Du skal huske at spænde autostole korrekt fast, når du kører flexkørsel for Movia.

Movia har valgt at indføre kvalitetsopfølgning med fastspændte autostole i den kommende periode. Formålet er at sikre, at børn ved flexkørsel bliver transporteret korrekt og sikkert i tilfælde af en ulykke.

Movia desværre oplevet, at en del autostole i vores vogne ikke har været fastspændt korrekt.

Når du kører flexkørsel, skal du være meget opmærksom på, at du fastspænder autostolene korrekt – især for børnenes sikkerhed.

Men også fordi du kan risikere at få en bøde af Movia på 2000 kr., og at din vogn vil blive fjernet for vognløb. Derudover vil Movia melde det til Trafikstyringen med det samme. Movia vil nemlig under ingen omstændigheder acceptere, at der køres med passagerer eller hjælpemidler, der ikke er korrekt fastspændt.

Er du i tvivl om, hvordan man spænder en autostol korrekt fast? Hvis du brug for en opfriskning af, hvordan man fastspænder en autostol, kan du læse mere og se en videoguide HER.

Efterlysning: Tjek dit bagagerum

Vi fået modtaget en efterlysning fra Køge Sygehus på deres transportstole til patienter, som er forsvundet relativt pludseligt. Det er til trods for, at der er kodelås på dem.  Transportstolene er ment som en hjælp til flextrafiks chauffører, og står til rådighed ved hospitalets indgang for at sikre, at flexchauffører altid kan få fat i en transportstol på sygehuset.

Køge Sygehus er i fuld gang med at lede efter transportstolene ude på diverse sygehusafdelinger. Men de har bedt os om, at opfordre jer til at  tjekke jeres bagagerum, om I skulle have kommet til at tage en transportstol med. Hvis I har kørt en patient hjem i en af disse transportstole, vil Køge Sygehus meget gerne have besked, så transportstolene kan blive leveret tilbage. På den måde kan alle flexchauffører få glæde af dem igen. 

Har du styr på stolene? 5

Relaterede artikler