Går du og drømmer om at blive vognmand - Så er det nu, at du skal slå til
TAXA har brug for flere grønne vogne! Bestyrelsen besluttede derfor i december 2020 at åbne for nye vogne, hvis disse er en elbil.
Det skyldes, at hvis TAXA skal kunne konkurrere med de andre taxaselskaber i København om de større kunder, er vi nødt til at have flere grønne vogne. Kunderne efterspørger det allerede – og i fremtiden vil det være en forudsætning for at vinde de store kontrakter. Med andre ord, så vil TAXA blive sat af, hvis vi ikke får flere grønne vogne.

Selvom vi åbner for flere grønne vogne, betyder det ikke, at det samlede antal vogne i TAXA vil stige. Antallet af vogne i TAXA vil blive holdt konstant, så vi totalt set ikke bliver flere end 900.
Men lige nu har vi desværre sagt farvel til rigtig mange vogne. Det er der mange grunde til, og normalt er hovedårsagen pension. Men for tiden spiller coronakrisen en stor rolle i afgangen af vogne, og vi siger derfor farvel til flere vogne end, vi får ind.
Derfor åbner vi nu for, at eksisterende chauffører i TAXA kan blive vognmand, hvis de kommer med en elbil. Samtidig kan eksisterende vognmænd med nye tilladelser få en ekstra bil på gaden, hvis denne er en elbil.
Så, hvis du gerne vil være vognmand. så er det nu, du skal slå til!
Send en mail til taxa@taxa.dk om, at du gerne vil blive vognmand med en grøn bil. Så vil TAXA indkalde dig til en samtale.
Vi håber, at flere af vores vognmænd og chauffører vil benytte sig af muligheden. Formålet er at få grønne vogne ud at køre så hurtigt som muligt. Men indtil videre er der dog kun 20 chauffører og 6 vognmænd, som har givet udtryk for, at de er interesseret. Og det er langtfra nok.
Hvis vi ikke har nok vognmænd og chauffører fra egne rækker, vil vi fylde op med dygtige vognmænd og chauffører fra andre selskaber, hvis de kommer med en grøn bil.
Relaterede artikler
Afspærringer ved Iron Man Copenhagen
TAXAkørsel under Iron Man 2022 Søndag den 21. august skal der svømmes, cykles og løbes, når Iron Man kommer til
TAXAkørsel under Tour de France
TAXA-kørsel under Tour de France 🚴 Nedtællingen til startskuddet for verdens største cykelløb i København, er for alvor begyndt og
Stort vejarbejde i Valby begynder d. 13. juni
Stort vejarbejde i midten af Valby begynder snart Der skal snart renoveres belægninger på kørebane, cykelstier og fortove på Toftegårds