Ændring i reglerne for
profilindpakning af vognene

Hos TAXA er service en vigtig del af vores identitet. Både over for vores kunder, men også over for vores vognmænd. En anden vigtig del af TAXAs identitet, er vores profilprofilering – herunder vognenes profilindpakning.

En profilindpakket flåde i vores TAXA blå skaber genkendelighed i gadebilledet, og genkendelighed giver flere kunder.

Derfor har bestyrelsen besluttet at ændre i reglerne for profilindpakning af vognene, så det nu bliver et krav, at alle nye vogne skal være profilindpakket – det gælder også ved udskiftning af en vogn, som ikke i forvejen var profilindpakket.

Ændring i bilag 7 i TAXAs standardkontrakt

Bestyrelsens beslutning medfører også et par ændringer i TAXAs Ordensreglement for Kundebetjening for Kørselskontoret og i Ordensforskriftet for Kundebetjening i Bestillingskontoret (bilag 7 i standardkontrakten).

Fra og med januar 2022 vil:

  • Tilskud til profilindpakning fjernes, således at TAXA 4×35 ikke længere dækker 50% af profilindpakningen. Det betyder, at du selv skal betale for at få din vogn profilindpakket.
  • Diverse gavekort og tilskud til profiltøj, kurser mv. vil bortfalde.

Har du som ny vognmand allerede modtaget vores accept af et tilskud til profilindpakning, er dette naturligvis stadig gældende.

Du vil modtage den opdaterede reglement/ ordensforskrift (bilag 7) for kundebetjening og profilering på mail.

Relaterede artikler