100 nye ladestandere i Hovedstaden!
Har du elbil?
Så har vi en god nyhed til dig!
Region Hovedstaden har i denne uge indviet 100 nye ladestandere på deres hospitaler.
De 100 ladestandere er en del af et større ladeinfrastrukturprojekt, hvor Region Hovedstaden har planer om at etablerer mere end 300 offentlige ladestandere frem mod 2024. Deres vision er at etablere et åbent netværk, som sikrer, at alle kan lade på regionens ladestandere billigt uden at være bundet. Fokus har været på brugervenlighed og høj oppetid på ladestanderne.

De 100 nye ladestandere er fordelt på følgende hospitaler:
- Herlev Hospital
Her kan du finde Spirii ladestanderne på P7 og P4 - Rigshospitalet
Her er de nye ladestandere placeret på Blegdamsvej nr. 66 og Frederiks V’s vej - Rigshospitalet Glostrup
Her kan du finde ladestanderene på Kindebjergvej 8. Det er lige mellem kapellet og P-huset. - Hvidovre Hospital
Her kan du finde ladestanderne på P2 og P5 - Nordsjællands Hospital
Kan du finde ladestanderene på Dyrhavevej 48 - Socialpsykiatrien/ IT og Medicoafdeling
På Borgervænget 7 kan du finde Spirii ladestanderne
Det er Spirii, som er leverandør på ladestanderne.
Du skal derfor downloade Spirii Go appen, som er gratis at downloade, for at kunne benytte ladestanderne. Prisen for ladning er 2.3 kr./kWh. Det er den laveste offentlige pris på markedet for ad-hoc opladning.
Husk den gode ladestil 🙂
Formålet med de nye ladestandere er, at de skal være åbne og nemme at benytte – og dermed tilgængelig for ALLE elbilister. Det betyder, at du selvfølgelig kun skal benytte laderne, når du har behov for at lade op.
For en af de ting, der kan gøre livet for dig som elbilist besværligt, er, at ladestandere ikke altid er ledige, når du har brug for at lade op. Det problem skal løses i fællesskab. Vi skal sammen arbejde med Go’ Ladestil, så de ladepladser, der er, også er tilgængelige. Og ikke bare bruges til parkering.
- Tip 1 # Flyt din bil, når den er ladet op
- Tip 2 # Brug ladepladsen til opladning - ikke parkering
- Tip 3 # Gør det let for andre elbilister at komme i kontakt med dig, hvis du forlader bilen
Relaterede artikler
Afspærringer ved Iron Man Copenhagen
TAXAkørsel under Iron Man 2022 Søndag den 21. august skal der svømmes, cykles og løbes, når Iron Man kommer til
TAXAkørsel under Tour de France
TAXA-kørsel under Tour de France 🚴 Nedtællingen til startskuddet for verdens største cykelløb i København, er for alvor begyndt og
Stort vejarbejde i Valby begynder d. 13. juni
Stort vejarbejde i midten af Valby begynder snart Der skal snart renoveres belægninger på kørebane, cykelstier og fortove på Toftegårds