Opdatering af rating i TAXA 4x35 app’en
I TAXA vil vi gerne tilbyde den bedste service til vores kunder, og ratings fra vores TAXA 4×35 app er en vigtig måde at få feedback fra vores kunder omkring deres oplevelse af turen. Samtidig giver ratingsystemet adgang til Lufthavnens TMS-system, hvorfor ratings er vigtige for TAXA.
TAXA har dog modtaget en del feedback fra chauffører og vognmænd, som ikke mener, at vores ratingsystem er retfærdigt. Derfor har vi fra starten af året blandt andet arbejdet på en forbedret måde at indsamle ratings fra vores kunder.

Fra torsdag den 19. august udruller vi en ny udgave af TAXA 4×35 appen, som gerne skulle rette de uhensigtsmæssigheder, der er ved den nuværende måde, hvorpå vi indsamler ratings fra kunderne.

Forbedringerne er,
- Mindre risiko for at misforstå skalaen. Der vises nu en tekst under skalaen, der tydeliggør, at 1-stjerne er dårligt, og 5-stjerner er godt. På den måde minimeres risikoen for, at kunder tror, at en 1-stjernet-anmeldelse er en god anmeldelse.
- Hvis kunden giver en chauffør 1-3-stjerner, vil kunden nu skulle give feedback på, hvad chaufføren kunne have gjort bedre. Hvis kunden derimod giver en chauffør 4-5-stjerner, skal kunden give feedback på, hvad det var chaufføren gjorde, som de var specielt tilfredse med. På den måde vil TAXA altid få en forklaring på, hvorfor en kunde give en god/dårlig rating.
- Det skal selvfølgelig være nemt for kunderne at give feedback. Derfor kan kunden let vælge mellem de typiske årsager til god/dårlig rating. Der er dog også mulighed for, at kunden selv kan skrive en feedback, hvis de ønsker det.
Tips til at få gode ratings
- Brug altid GPS i bilen, så undgår du at køre kunden til et forkert sted, og det giver samtidig kunden tryghed under turen, når de kan se, at du kører til det rigtige sted hen.
- Smil, ønsk kunden velkommen i vognen og hjælp med at åbne døren. Kundens første 10 sekunder med dig er super vigtige for at få en god rating.
- Udvis respekt i dit valg af temperatur, musik og volumen.
- Tal aldrig i telefon eller SMS når du har kunde i vogn. Det er meget uhøfligt.
- Kør pænt og flydende og overhold færdselsloven så kunden kan føle sig tryg.
- Lad kunden afgøre om I skal tale under turen, men undgå altid emnerne politik, religion og seksuel orientering, også selvom kunden bringer det op.
- Når du er på arbejde, må du ikke miste temperamentet, heller ikke hvis kunden er provokerende. Vær professionel og tal kunden efter munden, hvis det er nødvendigt, indtil turen afsluttes. Tag en pause og ”træk vejret” før du tager den næste tur, for den dårlige oplevelse må ikke gå ud over din næste kunde
- Afvis ikke en tur fordi den er for kort!
Relaterede artikler
Afspærringer ved Iron Man Copenhagen
TAXAkørsel under Iron Man 2022 Søndag den 21. august skal der svømmes, cykles og løbes, når Iron Man kommer til
TAXAkørsel under Tour de France
TAXA-kørsel under Tour de France 🚴 Nedtællingen til startskuddet for verdens største cykelløb i København, er for alvor begyndt og
Stort vejarbejde i Valby begynder d. 13. juni
Stort vejarbejde i midten af Valby begynder snart Der skal snart renoveres belægninger på kørebane, cykelstier og fortove på Toftegårds