Der har været drøn på juni 🚘
Juni måned er på alle måder en dejlig måned.
Sommeren er kommet, og feriestemningen er begyndt at brede sig i det danske land. Og det kan i den grad mærkes i TAXA 4×35 – for efterspørgslen på os har været stor. Faktisk så stor, at vi i flere omgange har været tvunget til at lukke telefonerne, da vi ikke har haft nok vogne på gaden til alle de bestilte ture.

Så trods Corona og fortsatte coronarestriktioner, har TAXAs 779 aktive vogne på gaden haft rygende travlt hele juni.
De har omsat for 59 mio. kr. i alt, hvilket giver hver enkel aktive vogn en gennemsnitlig omsætning på 75.815 kr.

Når vi sammenligner tallene med juni 2019 – dengang Corona stadig blot var en mexicansk øl – er vi nu oppe på 75% af omsætningen pr. aktiv vogn.

Det er ikke blot fantastisk. Det er også virkelig tiltrængt for jer. For vi ved, hvor hårdt corona har ramt jer alle.
Antallet af modtagne centralture er nu næsten på 100%, mens der stadig mangler en del på gade ture og endnu mere på Lufthavnen for at nå niveauet fra 2019. Men hvem ved? Måske hvis vi havde haft alle TAXA 4x35s vogne på gaden og kørt alle de bestilte ture, så havde vi måske nået den højeste omsætning pr. aktiv vogn nogensinde for en juni måned?
Det er der i hvert fald noget i tallene, som tyder på.
Så derfor har Stefan Sommer et ganske simpelt budskab:
Alle jer, som endnu ikke har taget vognen ud af garagen og i brug efter Corona.
Det er tid til at vaske støvet af vognen og komme på gaden igen. For tallene og efterspørgslen er ikke til at tage fejl af.
Relaterede artikler
Afspærringer ved Iron Man Copenhagen
TAXAkørsel under Iron Man 2022 Søndag den 21. august skal der svømmes, cykles og løbes, når Iron Man kommer til
TAXAkørsel under Tour de France
TAXA-kørsel under Tour de France 🚴 Nedtællingen til startskuddet for verdens største cykelløb i København, er for alvor begyndt og
Stort vejarbejde i Valby begynder d. 13. juni
Stort vejarbejde i midten af Valby begynder snart Der skal snart renoveres belægninger på kørebane, cykelstier og fortove på Toftegårds