Vi er forsat i gang med monteringsprocessen

Vi er nu godt i gang med monteringsprocessen af det nye turformidlingssystem, og vi er super glade for, at det hele heldigvis er gået bedre end forventet. Stemningen har været helt i top, og alle udviser stor forståelse for, at det hele er nyt – også for os i TAXA. Det vil vi gerne benytte denne lejlighed til at sige tak for. At komme i mål med det nye turformidlingssystem kræver en fælles indsats og tålmodighed. Men vi er sikker på, at vi nok skal komme igennem monteringsprocessen uden de helt store kvaler.

Vi er til stede hver dag ude hos RTT og altid klar til at hjælpe og besvare alle jeres spørgsmål efter vores bedste evne. Vi er dog mange mennesker samlet under monteringsprocessen, hvorfor vi appellerer til, at I tager alle de corona-foranstaltninger, I kan. Både TAXA medarbejderne og mekanikerne hos RTT vil bære mundbind, og vi beder jer derfor om, også at huske at bære mundbind under hele monteringsprocessen

Vi er godt i gang med monteringen 1
Vi er godt i gang med monteringen 2

Men selvom monteringen går bedre end forventet, har den desværre ikke været helt problemfri. En af de største udfordringer lige nu er, at nogle chauffører er for hurtige på tasterne. Mange chauffører har problemer med enten, at de rammer den forkerte tast eller slet ikke får respons fra skærmen. Det er selvfølgelig en stor kilde til en del frustration. Hovedårsagen til dette er dog, at i det gamle system brugte mange af jer neglene til at trykke på skærmen. Det virker ikke på de nye tablets, der skal man enten bruge blommen på fingrene eller den pen, som sidder i tabletten. Det kræver heldigvis kun et par dages tilvænning, så husk tålmodigheden.

Relaterede artikler