Status på det nye turformidlingssystem

Vores IT-afdeling arbejder fortsat på højtryk for at stabilisere det nye turformidlingssystem, og MTI er i fuld gang med at opgradere DriverApp (tablet), så I har en stabil og driftssikker tablet ude i vognen. Der er er allerede blevet lavet mange fejlrettelser samt tilføjet rigtig mange små og store forbedringer til den nye version, som er i fuld gang med at blive testet hos teknikere i både Danmark, England og Australien.

Status på det nye turformidlingssystem 1
Her ses MTI-systemet.

Samtidig er vi ved at testen den nye version af tablet i udvalgte vogne, hvor vi allerede har fået rigtig gode og positive tilbagemeldinger. Så nu glæder vi os rigtig meget til at kunne rulle den nye version ud til alle, så snart vi har afsluttet alle testene med positive resultater.

Vi oplever dog stadig tit, at mange chauffører er for hurtige på fingrene og derfor når at logge på, inden systemet har fået forbindelse til centralen. Det er vigtigt at man væbner sig med lidt tålmodighed, når man starter systemet op, og venter med at logge ind til systemet har oprettet forbindelse til centralen. Hvis du er i tvivl om, hvordan man starter systemet op korrekt, så kan man med fordel se vores video eller følge vores trin-for-trin guide om, hvordan man opstarter MTI-anlægget korrekt.

Hvis du oplever fejl med MTI-systemet

Hvis du oplever fejl med MTI-systemet, så skal du komme ind forbi Rosenlunds Allé, inden du tager forbi et værksted. Det er også selvom, at du har en serviceforsikring. 

De fejl eller problemer, du oplever med MTI-systemet, og som du ikke selv kan løse, skal fejlrettes hos TAXA. Vores medarbejder er alle blevet uddannet i systemet, og er derfor de bedste til at hjælpe jer.

Relaterede artikler