Nu er vi næsten i mål med det nye turformidlingssystem

I morgen bliver ikke blot en god dag. Det bliver en fantastisk dag! For i morgen vil det nye turformidlingssystem nemlig blive monteret i de allersidste vogne.

Det har været noget af en omgang at få monteret det nye turformidlingssystem i alle vogne. Det har krævet en fælles indsats, en stor portion tålmodighed og en hel del tilvænning. Heldigvis har monteringen gået over al forventning og har fulgt tidsplanen.

Nu er vi næsten i mål med det nye turformidlingssystem 1
De sidste kasser med MTI udstyr

Vi vil derfor sige KÆMPE TAK for den store forståelse, I alle har udvist. Og som I fortsat udviser. Det er super dejligt at se, hvordan I hjælper hinanden på Facebook, når der opstår tvivl eller besværligheder med det nye MTI-system. Når vi er helt færdige med monteringen, vil vi fokusere på at stabilisere systemet. Vi har noteret alt, hvad I har rapporteret ind af udfordringer og besværligheder. Resten af året vil derfor gå med at løse disse. 

Fordeling af ture

Hver dag holder vi fortsat øje med fordelingen af turene mellem de to systemer. Det vil vi blive ved med indtil, alle vogne har fået monteret det nye MTI-system.

Når alle vogne har fået monteret det nye MTI-system, vil vi lukker ned for det gamle DDS-system. Det sker helt præcist natten fra lørdag til søndag den 1. november

Problemer med taxabonner er nu løst

Nogle chauffører har haft vanskeligheder med at indlæse taxabonner, dvs. betalingskortet i pap, i det nye MTI-system. Vores økonomi- og IT-afdeling har været sat på sagen og har sammen nu fået løst problemet således, at alle taxabonner virker igen.

Hvis en kunde vil betale med taxabon, virker det kun i det nye MTI-system, hvis taxabonnen køres igennem betalingsterminalen, når turen er afsluttet – ligesom ved et almindeligt dankort. Hvis man kører taxabonnen igennem i begyndelsen af turen eller undervejs, så virker det ikke og beskeden ‘fejl’ vil stå på skærmen.

Relaterede artikler