Har du styr på dine forsikringer?

I mange år har Alm. Brand været et af de eneste forsikringsselskaber, som har været villig til at tilbyde forsikring til taxavognmænd. Alm. Brand overtog i 2017 forsikringsselskabet Trafik G/S og som en del af overtagelsesaftalen var det et krav, at Alm. Brand ikke måtte øge forsikringspræmien for de taxavognmænd, der var forsikret hos Trafik G/S.

Imidlertid udløber overdragelsesaftalen den 31. december 2020, hvilket betyder, at Alm. Brand nu kan øge din forsikringspræmie per 1. januar 2021.

Du skal derfor være opmærksom på, at hvis Alm. Brand vil øge din forsikringspræmie, så har de indtil den 30. november til at varsle præmieforhøjelse af din forsikring.

Hvis du modtager en varsling om præmieforhøjelse – og du ikke vil godkende ændringerne – har du ret til at opsige din forsikringsaftale med 14 dages varsel til ændringsdatoen. Det betyder, at hvis du modtager en varsling om præmieforhøjelse den 30. november, så har du 14 dage til at opsige din forsikringsaftale og finde en ny.

Det kan i praksis være svært at nå at få en ny forsikringsaftale i hus på 14 dage. Både fordi forsikring kan være svære at forstå, men også fordi mange forsikringsselskaber ikke tilbyder forsikringer til taxavognmænd. Derfor er vi glade for, at vi kan tilbyde jer en alternativ forsikringspakke til Alm. Brand.

Forsikringsaftale med Söderberg & Partners – Du kan stadig nå at blive en del af den

TAXA har nemlig indgået en eksklusiv rammeaftale om forsikring for TAXA 4×35 vognmænd med Söderberg & Partners, som er et alternativ til Alm. Brand. 

Så hvis du modtager en varsling om præmieforhøjelse fra Alm. Brand – eller blot er nysgerrig på, hvad Söderberg & Partners kan tilbyde – vil vi anbefale dig at tage kontakt til forsikringsmægler, Henrik Dybdahl fra Söderberg & Partners.

Han vil både kunne fortæller dig mere om forsikringsaftalen, hvad det kræver at blive en del af den samt rådgive dig i forhold til din forsikringssituation.

Hvis du er interesseret eller blot vil høre mere

Hvis du gerne vil høre mere om forsikringsaftalen med Söderberg & Partnes, kan du kontakte forsikringsmægleren, Henrik Dybdahl, enten ved at gå ind på hjemmesiden: Taxaforsikring.dk, eller ved at skrive en mail til ham på henrik.dybdahl@soderbergpartners.dk

Du kan også ringe til ham på 6018 0130.

Det er helt uforpligtende at kontakte Sönderberg & Partners. Det vil sige, at du ikke binder dig til noget, og det vil heller ikke koste dig en krone at tage kontakt.

Relaterede artikler