Vedtægten for Kontoringen er blevet ændret

I arbejdet med TAXAs grønne strategi, har bestyrelsen den 10. februar besluttet at ændre vedtægten for Kontoringen. Ændringen betyder, at nye vognmænd kun kan blive en del af TAXA 4×35, hvis de har en elbil. Ændringen har således ingen betydning for eksisterende vogne i kontoringen.

Konkret er der ændret i vedtægtens pkt. 2.1.

Hidtil har pkt. 2.1 haft følgende ordlyd:

”2.1. Enhver indehaver af en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring tilsluttet et bestillingskontor under ST 4×35 kan søge tilslutning til TAXA 4×35’s Kontoring.”

Det ændres nu til følgende ordlyd:

”2.1. Enhver indehaver af en tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring tilsluttet et bestillingskontor under ST 4×35 kan søge tilslutning til TAXA 4×35’s Kontoring, dog således, at tilslutning efter 15. februar 2021 for nye vognmænd alene kan ske med nul-emissionsbiler.”

Relaterede artikler