Har du en elbil?

 Her er din guide til ladning på de københavnske tankstationer

Status på udviklingen af ladestandere på tankstationer 4

Har du elbil, oplever du nok også, at det bliver sværere og sværere at finde en ledig ladestander, hvor du kan lade din eltaxa op i København. Lige nu kommer der flere og flere elbiler på vejene, men heldigvis er udviklingen af ladeinfrastrukturen så småt begyndt at tage til.

Vi giver dig her en kort status på udviklingen af ladeinfrastrukturen på diverse tankstationer i København. Her kan du danne dig et overblik over, hvilke tankstationer, der allerede nu tilbyder lynladning, og hvilke tankstationer, der er i fuld gang med at opsætte lynladere. Vi kan sige så meget – der er noget at glæde sig til!

Hvem, hvor og hvornår?

Flere og flere tankstationer har opdaget en markant stigning i behovet for ladning. Den stigende efterspørgsel på ladere betyder, at flere benzinselskaber, enten planlægger eller har opsat lynladere på deres tankstationer.

Den største udvikling i ladeinfrastrukturen sker primært hos Circle K og Q8, som er ved at udrulle et opladningsnetværk, som på sigt skal fungere ligesom benzintankene. Det er derfor bestemt værd at holde sig opdateret om udviklingen på tankstationerne.

Husk at der findes masser af apps, hvor du hurtigt og nemt kan slå ledige ladestandere op:

Se her

Hos Circle K

Hos Q8

Circle K er rigtig godt i gang med at gøre mulighederne for ladning på farten nemmere. De har allerede etableret en del lynladere på deres tankstationer, og har mange flere på tegnebrættet.

Circle K etablerer lynladere på 300kW, hvor der er plads til, at to biler kan lade samtidig – hver med en effekt på op til 150 kW. De er lige nu i gang med at etablere 7 lynladere i Københavnsområdet, som er klar inden udgangen af 2021. Det er altså meget snart! 

Indtil Circle K har testet deres betalingssystem, er det gratis at lade hos dem. Så det er en god mulighed, hvis man gerne vil lade gratis. 

Q8 er ved at komme godt i gang med opsætningen af lynladere. De planlægger nemlig at opsætte 20 nye lynladere over hele landet i løbet af 2022. Deres lynladere får en effekt på 150 kW, og gør det muligt at sætte ladeeffekten op, hvis der bliver brug for det. De har endnu ikke oplyst præcist, hvor og hvornår lynladerne bliver sat op – men mon ikke der kommer et par stykker i Københavnsområdet.

Andre selskaber

Andre store benzinselskaber melder også, at de planlægger at opsætte lynladere på deres tankstationer. F.eks. oplyser både OK Benzin og Shell, at de planlægger at etablere lynladere på deres stationer i fremtiden, men hvor og hvornår vides ikke endnu.

Nedenunder kan du se, hvor, hvornår og hvem, der opstiller lynladere i de kommende måneder.

Dit overblik over ladning i København 2021/2022

Nuværende stationer som tilbyder lynladning

Tankstation

Adresse

         Distrikt

           By

Q8

Ørestads Boulevard 4

             617

København S.

Q8

Tagensvej 90

             417

København N.

Q8                          

Dynamovej 2

             445

Herlev

Circle K

Vermlandsgade 41

             613

København S.

Circle K

Jyllingevej 166

              343

Rødovre

Kommende ladestandere

Tankstation

Adresse

         Distrikt

      By

Hvornår?

Circle K

Borgmester Chr. Gade 59

             123

København SV.

Slut 2021

Circle K       

Taastrup Hovedgade 25

             265

Taastrup

Slut 2021

Circle K

Kettevej 2

             145

Hvidovre

Slut 2021

Circle K

Lillevangsvej 50

             173

Greve

Slut 2021

Circle K

Lyngbygårdsvej 138

             555

Kongens Lyngby

Slut 2021

Circle K

Gladsaxe Møllevej 12

             445

Søborg

Slut 2021

Circle K

Bernstorffsvej 115

             545

Hellerup

Slut 2021

Relaterede artikler