Status på opdatering af MTI tablets

Som beskrevet i sidste uges VognmandsNyt så fortsætter opdateringen af vores tablets med fuld styrke i kommende uge. Udrulningen går efter planen, og vi har i ugens løb modtaget rigtig gode og positive tilbagemeldinger fra vognmænd og chauffører, som allerede har fået opdateret deres tablet.

Vi glæder os meget til, at I alle har fået den nye version med alle de gode forbedringer.

Opdaterings af betalingsterminalen

Vi har været i dialog med Verifone omkring de problemer I oplever med betalingsterminalerne. Verifone har arbejdet hårdt på at løse problemerne, de har haft i deres betalingsterminaler, og de er nu klar med en ny version af softwaren.

Derfor vil alle betalingsterminalerne blive opdateret i løbet af de næste 2 uger.

Opdateringen foregår helt automatisk og I skal derfor ikke gøre noget i den forbindelse. 

Betalingsterminalen

vil dog genstarte efter opdateringen, og genstarten vil vare mellem 2 til 4 minutter. Det betyder, at du ikke vil kunne bruge terminalen imens den genstarter.

Betalingsautomaten styrer selv timingen af genstarten. Den vil ikke genstarter imens en kunde er ved at betale, men den vil i de uheldigste tilfælde kunne genstarter lige inden en kunde skal til at betale. Hvis dette uheldigvis skulle ske, kan der desværre gå op til 4 minutter før betalingsterminalen kan bruges på ny.

Relaterede artikler