Så er vi i gang!

Over 400 vogne og næsten 500 chauffører har fået tildelt den nye attribut for offentlig kørsel.

Vi er superglade for, at så mange er interesseret i at køre offentlig kørsel – for der kommer kun mere af det. Samtidig betyder det også, at vi nu med sikkerhed ved, at når vi kører offentlig kørsel, så overholder vi alle sammen reglerne.

Turformidlingssystemet er sat op, således det fra på mandag kun er de vogne og chauffører, som har tilmeldt sig attributten for offentlig kørsel, som vil modtage kørsel fra vores offentlige kunder. Det er eksempelvis Region Hovedstaden, Movia, Københavns kommune og alle andre kommuner, vi har kørsel for. Der er således både tale om skolekørsel, specialkørsler, personalekørsel og siddende patientbefordring.

Vil du også gerne have attributten, men nåede du ikke at tilmelde dig inden den 1. april – så bare rolig. Du kan altid få attributten, hvis du skriver under på selvskyldnererklæringen. Så snart TAXA har en underskrevet erklæring fra dig, vil du få tildelt attributten. Du kan læse mere om erklæringen HER.

 

Relaterede artikler