Mere service til dig!

Den 1. januar 2022 startede der en ny afdeling i TAXA 4x35. Afdelingen hedder ’Løn- & vilkårssupport’ og de skal vejlede, hjælpe og sikre, at alle vognmænds ansatte chaufførers løn og arbejdsvilkår lever op til reglerne. Tidligere har vi fået firmaet Accountor til at gøre dette, men nu tager vi disse opgaver på vores egne skuldre.

Løn- & vilkårssupport: hvem, hvad og hvor?

Løn- & vilkårssupporten kommer til at få kontor i det gamle undervisningslokale i huset på Rosenlunds Allé. Teamet kommer til at bestå af 3 medarbejdere, der alle har en baggrund inden for HR og Jura.

Deres primære opgave er at vejlede dig som vognmand, så du er helt sikker på, at dine chauffører har de rette ansættelsesforhold og herunder overholder overenskomsterne og sikrer den korrekte løn til dine chauffører.

Så er du i tvivl, om hvordan du udformer ansættelses kontrakter og fastsætter løn m.v., så er du altid velkommen til at søge vejledning hos Løn- & vilkårssupporten.

Du kan kontakte dem på mail lovs@taxa.dk eller på telefon 35309161, og du er altid velkommen til at bestille en mødetid, hvis du har behov for hjælp.

Du skal dog være opmærksom på, at dette er en intern service, og det endelige ansvar ligger hos dig selv som vognmand, og eventuelle konsekvenser tilfalder ligeså også dig selv.

Særligt for vognmænd med chauffører, der udfører kørsel, som er omfattet af arbejdsklausul:

Løn- & vilkårssupporten vil for denne gruppe udføre en særlig proaktiv service.
Det betyder, at en gang om året vil alle chaufførers ansættelseskontrakter og lønsedler blive gennemgået af Løn- & vilkårssupporten. Det gør vi fordi, vi gerne vil sikre os, at alle vognmænd og chauffører tilknyttet os lever op til kontrakternes arbejdsklausul. 

Denne service omfatter alle vognmænds chauffører, som nu kører §10-ture.

Alle vil være omfattet af den årlige gennemgang – også selvom du lige har været igennem en tilsvarende gennemgang hos Accountor. Med den nye lovændring i Taxiloven pr. 1. januar 2022, vil vognmænd underlagt §5 ligeledes være omfattet af den årlige gennemgang, hvis de udfører kørsel for kunder med arbejdsklausul.

Denne service er uden omkostning for vognmanden.

Hvad sker der, hvis du som vognmand ikke lever op til kravene?

Hvis det under en gennemgang skulle vise sig, at du har overtrådt arbejdsklausulen, vil Løn- & vilkårssupporten hjælpe dig med at bringe forholdene i orden.

Hvis fejl og mangler er af et sådant omfang, at det vil kræve en ny gennemgang for at sikre at alt er blevet rettet, vil den nye gennemgangen ske efter 3 måneder. Den ekstra gennemgang vil have en omkostning på kr. 2.000,00 plus kr. 200,00 per chauffør.

Du skal være opmærksom på, at alt efter omfanget af fejl og mangler,  kan der komme flere sanktioner.

 

Stikprøvekontrol for vores eksisterende offentlige- og erhvervskunder

Løn- & vilkårssupporten vil udover ovenstående være behjælpelig ved de stikprøvekontroller, som vores erhvervs- og offentlige kunder, ønsker. Her vil Løn- & vilkårssupporten også stå til rådighed med vejledning for jer vognmænd.

Kontakt information på Løn- & vilkårssupport

Mail: lovs@taxa.dk
Tlf: 3530 9161

Relaterede artikler