Kontraktudvalgets konklusioner
– justeringer i kontrakten i Kørselskontoret

På den ordinære generalforsamling i september 2020 blev det besluttet at nedsætte et kontraktudvalg, som i samarbejde med bestyrelsen skulle se på kontrakten mellem Kørselskontoret TAXA A/S og den enkelte vognmand.

Der er nu blevet afholdt 3 udvalgsmøder, hvor kontrakten er blevet gennemgået og diskuteret. Det har resulteret i en rapport til bestyrelsen, der indeholder en række overvejelser, og som munder ud i 2 konkrete forslag til ændringer i kontrakten for Kørselskontoret.

Den ene ændring vedrører depositumreglen, hvor kontraktudvalget ønsker at sikre, at det indbetalte depositum til enhver tid i rimeligt omfang, modsvarer værdien af det udstyr, som det indbetalte depositum primært ligger til sikkerhed for.

Den anden ændring omhandler reglerne for opsigelse af kontrakten, hvor kontraktudvalget har et ønske om gensidighed i opsigelsen, så en vognmand kan forlade TAXA med samme varsel, som TAXA kan opsige aftalen med vognmanden.

Du kan læse rapporten fra kontraktudvalget HER.

Bestyrelsen har tilsluttet sig de 2 konkrete forslag. Det betyder, at alle vognmænd i Kørselskontoret (men ikke i Bestillingskontoret) inden så længe vil modtage et tillæg til den eksisterende kontrakt. Tillægget skal underskrives af vognmanden og returneres til TAXA enten på mail til taxa@taxa.dk eller afleveres i Servicecenteret.

Relaterede artikler