Københavns Kommune igangsætter
kontrol af chaufførernes løn/ansættelsesvilkår

Københavns Kommune har påbegyndt kontrol af løn/ansættelsesvilkår for de chauffører, som kører skolekørsel for Kirsebærhavens Skole.

Københavns Kommune har anmodet TAXA om en række oplysninger om kørselsmønsteret for skolekørslen for Kirsebærhavens Skole. Formålet er at kontrollere, om de vogne, der kører for Kirsebærhavens Skole overholder arbejdsklausulen – altså at ansatte chaufførers løn/arbejdsvilkår lever op til reglerne, typisk reglerne i taxalovens §10.

Københavns Kommunes kontrol er en påmindelse om, hvor vigtigt det er, at de vogne, der kører offentlig kørsel, overholder reglerne. Og det er derfor, vi nu både indfører en attribut og et tilsyn. Og det er derfor alle vognmænd, der ønsker at få ture for de store, offentlige kunder, skal skrive under på, at de accepterer, at TAXA fører tilsyn med, at vognene overholder § 10. Det gælder også for vognene i bestillingskontoret. 

Vi har simpelthen ikke råd til at lade være.

Hvis du ikke har fået læst artiklerne om den nye attribut, vil vi anbefale dig at gøre det, da du ellers vil kunne gå glip af mange ture. Nedenunder kan du høre TAXAs bestyrelsesformand Palle Christensen fortælle, hvorfor bestyrelsen har valgt at indføre en ny attribut for kørsel med store offentlige kunder.

 

Relaterede artikler