Har du snydt dig selv for betaling?

Når du afslutter en taxatur, er det vigtigt, at du sørger for at få betaling. Hvis en kunde ikke kan betale for turen, skal du sørge for at få en pant i stedet. Vores Servicecenter fortæller, at mange vognmænd kommer ind med en bon med få oplysninger om kunden. Problemet opstår, når oplysningerne på kunden er forkerte. Det er rigtig ærgerligt, fordi det betyder, at I bliver snydt for betaling.

Derfor vil vi minde jer om, at når en kunde ikke har penge til at betale for turen, er det vigtigt, at I får en pant. Det er jeres garanti for at få betaling for jeres arbejde, ellers risikerer I, at kunden snyder jer.

Har du snydt dig selv for betaling? 4

Hvordan fungerer det med pant?

Hvis du er i tvivl omkring, hvordan du tager imod pant fra en kunde, giver vi her en lille vejledning.

Prøv at forestille dig, at en kunde efter en endt taxatur har glemt sin pung og ikke kan betale. I stedet for at diskutere med kunden, kan du bede om at få en pant. Det betyder, at kunden afleverer noget af værdi til dig f.eks. et ur. Den pant kører du ind og afleverer til vores Servicecenter sammen med kvittering for turen. Når kunden kommer ind for at hente sin pant, betaler vedkommende for turen. Den betaling overfører TAXA til vognmanden. På den måde vil I få jeres penge for taxaturen.

Relaterede artikler