Førertelefonen er kun til nødstilfælde

Kundecenteret oplever lige nu, at rigtig mange chauffører ringer ind og vil have at vide, hvorfor de ikke fik den pågældende tur, når de nu var nummer 1 i køen.

Det er systemet, som tildeler ture til en vogn ud fra, hvilke attributter vognen besidder, og hvilke attributter turen kræver.

Vi forstår godt, at det kan være frustrerende at være nummer 1 i køen, og så se ture blive tildelt andre vogne. 

Men ture bliver fordelt af systemet ud fra, hvilke attributter vognen og chaufføren besidder. På din tablet i vognen fremgår det ikke, om turen kræver specifikke attributter. Så hvis du er nummer 1 i køen, og du kan se, at turen bliver tildelt en anden vogn, er det fordi, du ikke havde de attributter, som turen krævede.

Førertelefonen er kun til nødstilfælde 4

Der sidder IKKE en medarbejder i kundecenteret og forfordeler ture. Det er kun systemet, som fordeler turene ud fra attributter. Du behøver derfor IKKE ringe ind til førertelefonen for at brokke dig over, at du blev snydt for en tur.

Når du ringer ind til førertelefonen med brok, spærrer du førertelefonen for dine kollegaer, som kan have behov for akut hjælp.

Relaterede artikler