"Vi er røde. Vi er hvide. Vi står sammen. Side om side "

Danmark vandt 1/8-finalen i EM-fodbold mod Wales. Hurra! Det betyder, at Danmark har sparket sig videre til kvartfinalen, og at vi på lørdag kl. 18.00 spiller mod Tjekkiet.

Det er første gang i 23 år, at Danmark har spillet sig videre fra gruppespillet. I kan derfor forvente mange mennesker på gaden lørdag aften – sågar også fredag aften, hvor de to første kvartfinaler spilles mellem Schweiz og Spanien, og Belgien og Italien.

Så derfor et lille tip! Tag ud på gaden fredag og lørdag aften.

Flere vogne på gaden 4
Fodboldfans, som ser Danmark spille på storskærm

I sidste weekend, da Danmark spillede 1/8-finale, var der SÅ mange mennesker på gaden, som efterspurgte en TAXA 4×35. Desværre var der slet ikke vogne nok på gaden til den store efterspørgsel, hvilket gjorde, at TAXA måtte lukke telefonerne. Det betød, at vi måtte vinkel farvel til over 300 ture i weekenden.

Det er brandærgerligt. For vi ved, at mange af jer har holdt stille under corona og er sulte efter at få noget kørsel. Samtidig ved vi, at alle de kunder, som vi ikke kunne skaffe en vogn til, blot ender med at ringe efter en af vores konkurrenter i stedet for.

Og efter et meget stille år med Corona, er det nu, det virkelig gælder om at minde vores kunder om, hvorfor de altid skal vælge en TAXA 4×35 fremfor en Dantaxi eller 4×27.  Hvis vi ikke kan leve op til kundernes efterspørgsel, så ender vi med at miste dem.

Her kan I se forholdet mellem antallet af vogne på gaden og efterspørgslen på vogne i fredag d. 25/6 og lørdag d. 26/6.

Fredag den 25/ 6

Flere vogne på gaden 5

Lørdag den 26/6

Flere vogne på gaden 6

Som I kan se, var der et kæmpe potentiale for at tjene gode penge, da antallet af bestilte ture både fredag og lørdag aften, langt overgik antallet af vogne og kørte ture. Det potentiale forventer vi kommer igen i weekenden. Både fordi de fodboldglade mennesker igen vil fylderi det københavnske bybillede, men også fordi restauranter nu kan have flere gæster, da arealkravet for indendørs servering per gæst er sat ned til 1 meter, hvis gæsterne sidder ned.

Vi håber derfor at se rigtig mange af jer ude på gaden – både i aften og i morgen aften!

Relaterede artikler