Billigere på den lange bane

Går du rundt med overvejelser om at skifte over fra diesel til el, men har du svært ved at gennemskue konsekvenserne på den lange bane? Så har vi samlet en oversigt til dig, hvor du kan dykke ned i fordelene ved at købe eller lease en elbil til taxakørsel. Der er nemlig fordele at hente rundt omkring i hele København, der hjælper dig med at spare penge og køre mere grønt.

Når du kigger efter en ny elbil, kan den høje pris virke afskrækkende. Men sådan burde det ikke være. Elbiler er nemlig billigst at eje, hvis man kigger på ejerskabet over en længere periode. Det fastslår en rapport lavet af det statslige, amerikanske Office of Energy, Efficientcy and Renewable Energy.

Billigere på den lange bane 4
Der er mange fordele at hente, når du kører rundt i en eltaxa. Foto: TAXA 4x35 Marketing

Det skyldes, at elbiler har færre bevægelige og dyre dele, der kan gå i stykker sammenlignet med dieselmotorer. Men på grund af de høje priser kan nogle biltyper bedst betale sig at lease. Når du leaser en bil, betyder det, at du ikke ejer bilen. I stedet er det et leasingselskab, som ejer bilen, og stiller den rådighed mod, at du betaler en førstegangsydelse og en fast månedligt beløb i en aftalt periode.

Du kan eksempelvis lease en Kia E-Niro i 36 måneder for 5.643 kr./md. og med en udbetaling på 75.000 kr. – inklusiv montering af TAXAs udstyr, sædeovertræk, cykelholder m.m.

Eller hvis du er mere til en lækker Tesla model 3 Long Range 4 AWD kan du lease den i 36 måneder for 10.113 kr./md. og med en udbetaling å 75.000 kr. – Og det er naturligvis også inklusiv montering af TAXAs udstyr, sædeovertræk, cykelholder m.m.  

Ydermere er der andre fordele ved leasing:

  • Ingen likviditetsbinding
  • Man hæfter ikke for at købe bilen
  • Ingen stor lånegæld til en bil
  • Direkte skattefradrag

Vil du lære endnu mere om elbiler, kan du læse mere HER.

Endnu flere fordele

Derudover er der mange penge at spare, når du fylder ’el-tanken’ op. Eksempelvis koster diesel cirka 11,19 kr./liter, mens det koster mellem 5,5-6 kr. pr. kWh at lade din elbil op ved en ladestandere uden abonnement. I den forbindelse vil vi minde jer om, at TAXA har et samarbejde med Viggo, der har opsat to lynladere til elbiler i Ballerup, hvor du kan fylde på med strøm for 2,70 kr./kWh. Derudover har de fleste udbydere af ladestandere sørget for, at man kan oprette et abonnement, der er tilpasset behovet specifikt for elbiler, der bruges til taxakørsel.

Du kan altså ende med at spare flere tusinde kroner på ’brændstof’ hver måned. Du skal dog være opmærksom på, at der er forskel på kapaciteten af batteriet i de forskellige elbil modeller, og det kan derfor variere, hvor ofte du skal ’tanke op’ på strøm. Samtidig afhænger dette også af din kørestil og din brug af strømkrævende udstyr som sædevarme og ventilationssystemet. En god tommelfingerregel er, at man kan køre cirka 5 km pr. kWh eller 200 Wh pr km.

Ligeledes gemmer København på flere fordele for elbiler rundt omkring i bybilledet. I Københavns Kommune kan du eksempelvis parkere en elbil og brintbil på offentlige parkeringspladser på gadeplan GRATIS. Det gælder alle betalingszonerne (rød, grøn, blå og gul). Der er altså mange penge at spare og gode parkeringspladser at score. Derudover er der flere ladestandere rundt omkring i København, og du kan finde vores Tour de Taxi-ladestandere HER.

Circle K stationer: Lad dine batterier op gratis

Når du alligevel svinger forbi tanken for at købe en kop kaffe og en croissant, kan du også ’tanke’ op på grønt brændstof. Og lige nu kan du fylde strøm GRATIS på din elbil i en periode hos Circle K. De er nemlig i fuld gang med at etablere lynladere, og visionen er, at man skal kunne ’tanke’ el på samme måde som benzin og diesel.

Billigere på den lange bane 5
I en periode kan du 'tanke' gratis strøm på udvalgte Circle K stationer. Foto: FDM

Imens den tekniske løsning forfines og klargøres, kan du altså fylde din elbil med gratis strøm. Der er snart etableret to stationer i København med hurtigere ladestandere. Den første finder du på Vermlandsgade 41 i København S.

Efter testperioden betaler man kun for den strøm, man tanker og er ikke bundet af et abonnement. Du kan se det samlede kort over de kommende el-Circle K stationer HER.

Relaterede artikler