100 nye ladestandere i Hovedstaden!

Har du elbil?
Så har vi en god nyhed til dig!

Region Hovedstaden har i denne uge indviet 100 nye ladestandere på deres hospitaler. 

De 100 ladestandere er en del af et større ladeinfrastrukturprojekt, hvor Region Hovedstaden har planer om at etablerer mere end 300 offentlige ladestandere frem mod 2024. Deres vision er at etablere et åbent netværk, som sikrer, at alle kan lade på regionens ladestandere billigt uden at være bundet. Fokus har været på brugervenlighed og høj oppetid på ladestanderne.

spirii
Projektleder for implementeringer af ladestanderne, Jesper Lauritsen, afprøver en af de nye ladestandere ved det nye Steno Diabetes Center ved Herlev Hospital

De 100 nye ladestandere er fordelt på følgende hospitaler:

  • Herlev Hospital
    Her kan du finde Spirii ladestanderne på P7 og P4
  • Rigshospitalet
    Her er de nye ladestandere placeret på Blegdamsvej nr. 66 og Frederiks V’s vej
  • Rigshospitalet Glostrup
    Her kan du finde ladestanderene på Kindebjergvej 8. Det er lige mellem kapellet og P-huset.
  • Hvidovre Hospital
    Her kan du finde ladestanderne på P2 og P5
  • Nordsjællands Hospital
    Kan du finde ladestanderene på Dyrhavevej 48
  • Socialpsykiatrien/ IT og Medicoafdeling
    På Borgervænget 7 kan du finde Spirii ladestanderne

Det er Spirii, som er leverandør på ladestanderne.

Du skal derfor downloade Spirii Go appen, som er gratis at downloade, for at kunne benytte ladestanderne. Prisen for ladning er 2.3 kr./kWh. Det er den laveste offentlige pris på markedet for ad-hoc opladning.

Husk den gode ladestil 🙂

Formålet med de nye ladestandere er, at de skal være åbne og nemme at benytte – og dermed tilgængelig for ALLE elbilister. Det betyder, at du selvfølgelig kun skal benytte laderne, når du har behov for at lade op.

For en af de ting, der kan gøre livet for dig som elbilist besværligt, er, at ladestandere ikke altid er ledige, når du har brug for at lade op. Det problem skal løses i fællesskab. Vi skal sammen arbejde med Go’ Ladestil, så de ladepladser, der er, også er tilgængelige. Og ikke bare bruges til parkering.

Relaterede artikler