Har du helt styr på dine forsikringer?

Har du helt styr på dine forsikringer? 4
Har du helt styr på, om du er dækket, hvis du kommer ud for et uheld i din bil?

Har du styr på dine forsikringer, og er du sikker på, at din forsikring sikrer dig mod ubehagelige overraskelser?

Forsikringer er ofte ikke det, der står øverst på listen over de beslutninger, der skal tages stilling til, og de kan være svære at forstå. Ikke desto mindre er forsikringer vigtige, og nogle forsikringer er endda lovpligtige. Og så er forsikringer gode at have, når du hver dag kører rundt på de danske veje.

Men hvad er forskellen egentlig på de forskellige forsikringer, du kan få til din bil? Vi har nedenunder lavet en kort forklaring af nogle de forskellige typer af forsikringer. På den måde kan du træffe det bedste valg for din bil.

Der er forskel på forsikringer

Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring på sin bil. Kort sagt dækker den skaderne, hvis du har forvoldt skade på en anden person, dennes bil eller dennes ejendele – uanset, hvordan uheldet er sket. Ansvarsforsikringen forsikrer dig således også, hvis du skulle komme til at køre en anden person ned, så du ikke står og skal betale hele erstatningen selv – for det kan hurtigt blive dyrt!

Men ulempen ved denne forsikring er dog, at din egen bil ikke dækkes, hvis den får skader. Hvis du gerne vil have din bil dækket, bør du i stedet vælge en bilforsikring med kaskodækning. Kaskoforsikringen er dog ikke lovpligtig at have.

Men en kaskoforsikring til din bil kan være guld værd, hvis uheldet er ude, og din egen bil bliver skadet. En kaskoforsikring dækker, hvis din bil skulle blive stjålet eller skadet i en færdselsulykke. Samtidig dækker forsikringen også, hvis du totalskader din bil. En kaskoforsikring kan altså være særdeles fordelagtig. Du skal dog stadig betale din selvrisiko, hvis du får en skade på bilen.

Men hvordan dækker den egentlig, hvis du selv er skyld i uheldet, f.eks. hvis du har kørt over for rødt?

En kaskoforsikring til din bil er god at have, hvis din bil skulle blive skadet. Men hvis du nu selv har lavet en fejl og dermed er skyld i uheldet, skal du være opmærksom på, at det ikke et sikkert, at din forsikring gælder.

Kort fortalt dækker en kaskoforsikring ikke skader på din bil, som skyldes grov uagtsomhed, dvs. når man gør noget, der er indlysende farligt.

At køre over for rødt indebærer en åbenlys fare for uheld, og det vil i de fleste situationer blive betragtet som groft uagtsomt. Der kan dog være særlige formildende omstændigheder til stede. Det kan f.eks. være dårlig sigtbarhed, pludselig besvimelse, nyseanfald eller lignende.

Så hvis du f.eks. har overset et lyskryds, er blevet forvirret over, hvilket lys, der gjaldt for dig, eller noget lignende, som har gjort, at du ikke bevidst er kørt over for rødt lys, er det bedste, du kan gøre at snakke med din forsikring og forklare dem situationen. På den måde kan forsikringsselskabet få alle de nødvendige oplysninger, og så kan de tage stilling til, om de skal dække skaderne eller ej.

Er du i tvivl, om du skal købe kaskoforsikring eller ej, er det godt at vide, hvad din forsikring ikke dækker. Selvom du har købt en forsikring til din bil, skal du nemlig altid være bevidst om, hvad den rent faktisk dækker – og hvad den ikke dækker. Så slipper du for ærgerlige overraskelser, hvis uheldet skulle være ude.

Relaterede artikler