Restaurantanbefalinger til turister

Turisterne er endelig kommet til Danmark igen – og de kommer ikke kun for at se vores flotte hovedstad, men også for at få en masse gode madoplevelser. Men hvor tager turisterne egentlig hen, når de skal smage på København?

Det spørgsmål svarer vi på her. Vi har nemlig lavet en guide til, hvilke restauranter, man bare skal se, når man besøger København. Vi giver dig både adressen og et par stikord til, hvorfor lige netop dette sted er populært. På den måde vil du også kunne anbefale et par steder, hvis en turist spørger dig: ”Hvor skal man tage hen og spise i København?”

Reffen

Reffen er Skandinaviens største streetfood-marked, som ligger på Refshaleøen. Markedet åbnede i 2018, og er siden da blevet meget populært blandt både Københavnere og turister.

Med sin smukke udsigt, 41 boder og street food fra mere end 17 nationaliteter, er Reffen meget attraktiv for turister, der gerne vil smage på, hvad København har at byde på.

Restaurantanbefalinger til turister 4

Keyser Social

Keyser Social er et asiatisk-nordisk fusionskøkken, som ligger i hjertet af København. Hos Keyser Social gør de en dyd ud af at servere mad, der både smager godt, men også er en fryd for øjnene.

Deres koncept er at tage de bedste ting fra ’Fine Dining-universet’, hvor de selv tilføjer personlighed og en uformel stemning. Det kalder de selv for ’Nice Dining’. Restauranten var også på Tripadvisors liste for Traveller’s Choice i 2021 – så noget tyder på, at det er et sted turisterne rigtig gerne vil hen og smage på!

Restaurantanbefalinger til turister 5

Restaurant Gorilla

Restaurant Gorilla er en københavnsk perle, som man bare må besøge, når man besøger København. Restauranten ligger lige på hjørnet af Flæsketorvet på Vesterbro.

Deres menukort byder på mange forskellige ting, som både stiller sulten og tørsten. Spisekortet har rødder i middelhavskøkkenet, og indeholder alt fra delevenlige snacks til a la carte. Eftersom Gorilla ligger i det festlige Kødbyen, åbner de også op for fester med DJ på i weekenderne. Så der er lidt til enhver smag!

Restaurantanbefalinger til turister 6

Kødbyens Fiskebar

Kødbyens fiskebar er endnu et sted, som turisterne drager mod, når de skal smage på en af Københavns mange madoplevelser. Kødbyens fiskebar ligger – sjovt nok – i det ikoniske Kødbyen.

Her stræber de efter at vælge lokale og bæredygtige produkter, hvis det er muligt. Lige siden restauranten åbnede har de haft en Bib Gourmand i Michelin guiden. Det betyder, at de har god mad til rimelige priser.

Restaurantanbefalinger til turister 7

Bistro Lupa

Endnu et populært spisested du skal kende til, er Bistro Lupa, som er placeret på Østerbro. 

Bistro Lupa er en bistro med et twist, da menukortet er plantebaseret. På Bistro Lupa finder de deres inspiration hos årstiderne og i de lokale områder. Bistro Lupa har modtaget 6 hjerter fra Politiken i 2022, og er kendt for deres kreative og innovative menukort.

Restaurantanbefalinger til turister 8

Restaurant Pluto

Restaurant Pluto er også et besøg værd. Restauranten ligger i hjertet af København i området omkring Gothersgade og Kongens Nytorv.

På Pluto har de ladet sig inspireret af New York med rå indretningsstil og åbent køkken. De har et menukort til enhver smag, og har ingen regler – udover at maden skal smage godt! Pluto er også blevet tildelt en Bib Gourmand i Michelin guiden, som gives for god mad til gode priser.

Restaurantanbefalinger til turister 9

Madklubben Vesterbro

Det sidste sted, vi vil nævne for jer, er Madklubben Vesterbro. I deres lokaler på Vesterbrogade serverer de moderne dansk mad, som kan gøre noget for ethvert smagsløg. 

Madklubben startede for 14 år siden, og siden da har de åbent mange restauranter, som alle kører efter samme koncept: Lækker mad til gode priser. Madklubben Vesterbro er et populært spisested for turister i København, og er endda på Tripadvisors Travelers’ Choice 2021.

Restaurantanbefalinger til turister 10

Relaterede artikler