Kravet om mundbind forlænges

Som følge af genopblusningen af COVID-19 har Sundhedsmyndighederne valgt at forlænge kravet om brug af mundbind eller visir i al kollektiv trafik, inklusiv taxi, til den 2. januar. I TAXA følger vi altid Sundhedsmyndighedernes anbefalinger, og vi skal derfor huske hinanden på, at det fortsat er vigtigt at følge de retningslinjer, der både skaber tryghed for dig bag rattet og for kunderne på passagersædet.

Derfor er det meget vigtigt, at man som chauffør har mundbind på, så snart man er i kontakt med kunden. Det gælder både ved henvendelser ind gennem vinduet, og når man skal hjælpe kunden med bagage ind og ud af vognen. Samtidig sender det et godt signal til kunden, at chaufføren har mundbind på under hele turen, dvs. fra før man møder kunden, til man har sagt farvel.

Derfor anbefaler vi i TAXA fortsat, at chauffører har mundbind eller visir på, når de befinder sig i vognen.  Det gør vi fordi, det stadig er vores vurdering, at det er nemmest. Processen for at tage mundbind af og på er meget omfattende, og man skal være utrolig forsigtig, når man tager mundbindet af og på. Det er nemlig meget vigtigt, at man kun rører ved elastikkerne i processen og ikke selve mundbindet. Ellers vil mundbindet kunne gøre mere skade end gavn. Det skyldes, at mundbind bremser viruspartikler, men de uønskede partikler lægger sig i mundbindet og kan blive ført videre med hænderne, hvis man kommer til at røre ved selve mundbindet.

Derfor skal engangsmundbindet altid smides ud direkte efter brug. Det betyder, at hvis man har mundbindet på kortere tid end de 3-4 timer, der står, at de kan holde til, så skal de stadig smides ud. Så hvis man først har taget mundbindet af efter en tur, så skal man tage et nyt mundbind på – også selvom man kun har brugt det under én kundetur på f.eks. 30 min.

Vi ved godt, at mange efterhånden er trætte af mundbind og synes, at de er ubehagelige at have på. Ikke desto mindre er det vigtigt, at vi fortsat bruger mundbind – og at vi bruger dem korrekt. Man ser ofte, at folk f.eks. flytter mundbindet ned over næsen eller har engangsmundbind siddende på hagen, når det ikke er påkrævet. Men, hvis mundbindet ikke anvendes korrekt, risikerer man at sprede virus og bakterier til dig selv og andre.

Her har vi samlet en guide til, hvordan du anvender et mundbind eller et vesir korrekt:

Kravet om mundbind forlænges 4

Relaterede artikler