”Jeg har altid sagt, at når jeg bliver træt af at køre på H. C. Andersens Boulevard, så stopper jeg … jeg er ikke blevet træt endnu”

”Da jeg havde mit rengøringsfirma, da var det bedste sådan set at køre fra det ene sted til det andet – det var det jeg synes var det fedeste. Det var egentlig derfor jeg tog et taxakørekort, fordi jeg tænkte: jeg kan lide at køre bil og så kan jeg tjene penge på det. Så må vi se hvad det byder sig hen ad vejen. Det har jeg aldrig fortrudt ”

Det handler om næstekærlighed

Thomas har en meget positiv tilgang til livet, og når han kører taxa, tager han denne med sig. For at være taxachauffør handler ikke blot om at køre kunden fra A til B. Ifølge Thomas handler det om, at ”… gøre ved andre, hvad du gerne vil have, de skal gøre mod dig”. Thomas er Jehovas Vidne, og han er opdraget til at give næstekærlighed.

”Nu har jeg været Jehovas Vidne hele mit liv, og det vi lærer fra Biblen har jo også formet mit liv. Det betyder ikke, at jeg ikke kan blive vred eller kan sidde at råbe lidt af andre i bilen en gang imellem. Men jeg prøver, at når der sker noget foran mig, som man godt kan blive vred over, at sige ”det er deres første fejl i dag.” I stedet for at blive vred eller irriteret, så sige: ”jeg laver jo også fejl. Så det der, det er deres første fejl. Og det skal jeg jo selvfølgelig ikke blive sur over eller råbe af.”

Den positive tilgang til livet er også noget Thomas tager med i mødet med kunderne. Han siger altid hej med et smil på læberne, for det handler om at få kunden til at føle sig glad og tryg ved at køre med.

”Det handler om at give kunderne et smil på læberne og skabe et trygt rum. Man skal køre pænt, ikke lægge sådan og bremse og speede op hele tiden. Jeg prøver at have en stille og rolig måde at køre på – og jeg får tit et ”Tak for en god køretur” af kunderne. Så er man glad.”

Det er dog langt fra alle kunder, som er lige lette at snakke med. Derfor kommer det altid an på kunden, hvor meget Thomas snakker under en tur.

”Man ved aldrig om kunden har haft en super dårlig dag, når de sætter sig ind i ens taxa. Det er derfor vigtigt, at man lige mærker efter, når de kommer ind inden man begynder at tale for meget. Noget er måske bevidst og noget er ubevidst, men man kan godt mærke, at det  måske ikke lige er den gladeste kunde i dag. Så kan man, når man har kørt lidt prøve at mærke stemningen efter, og se om de har brug for at snakke. Man oplever tit, at folk har brug for et lyttende øre, selvom de ikke siger et ord i starten. ”

”Hver dag er et lille eventyr. Man ved aldrig, hvor man kommer hen, eller hvem man møder”

I løbet af sine 18 år som taxachauffør, har Thomas prøvet lidt af hvert – han har både været ubevidst flugtbilist ved et tyveri på en tankstation ude i Skovshoved, og været taxachauffør i den kendte DR-serie, Borgen. Og at være med i Borgen var lidt af en speciel oplevelse for Thomas.

”Jeg skulle køre flere gange rund med Sidse Babett Knudsen, og jeg sidder og tænker på at spørge hende om, hvordan det er at være skuespiller. Men det første hun sagde til mig, da hun sætter sig ind i taxa var: Er det ikke sjovt at være taxachauffør? Så i stedet for at høre om livet som skuespiller, så måtte jeg fortæller hende om livet som taxachauffør”.

Og hvem skulle have troet, at Thomas’ medvirken i Borgen også ville give anledning til, at TAXA fik kage.

”Jeg fik et engelsk par ind i bilen, som fortalte, at de besøgte København fordi de havde set alle de kendte danske tv-serier. Så fortalte jeg dem, at jeg faktisk havde været med i Borgen. Og de blev helt vildt begejstret. Så da jeg satte dem af ved Tivoli Hotel, ville de have en selfie. De sender så billedet til TAXA, og fortæller, at de aldrig fandt ud at, hvad chaufførens navn var, men at det var en sjov oplevelse at køre med ham, fordi de netop var så store fan af Borgen. Der var dog ikke nogle i huset, som kunne genkende mig på billedet, så det blev til en intern konkurrence, hvor den afdeling, som først fandt ud af, hvem jeg var, ville få kage.”

Under vores samtale ringer Thomas’ telefon. Det er ovre fra kontoret af. ”Jeg har ikke fortalt dem, at jeg har vundet endnu. Når vi er færdige, sender jeg dem billedet. Det må jeg bruge til at få en lønforhøjelse”, siger han grinende.

Før corona kørte Thomas typisk taxa fra kl. 07 om morgen til en 17-tiden. Tidligere har han kørt op til 60 timer om ugen, men det kan han ikke holde til længere. Man skal jo have sin søvn.

”På en normal dag, før corona, så kører jeg, med skolekørsel, omkring 12-16 ture om dagen, og 18 hvis det er en vild dag. Og det er alle slags ture, både korte og lange. Ligger man og venter på de lange ture, så tvivler jeg på, at man får en særlig god dag ud af det. Man må tage det, der kommer.”

Det handler om at være lidt strategisk bevidst omkring, hvor man kan få ture henne. Ifølge Thomas, er lufthavnen ikke altid det bedste sted at vente på ture, fordi der er så lang kø derude. Her oplever Thomas ofte, at man faktisk kan få en tur hurtigere ved at køre tilbage til København.

”Man har jo sine favoritområder. 207, 517, og inde i 0-distrikterne, det er der, jeg føler, jeg har succes med min placering, for her føler jeg, at ikke skal vente så lang tid før jeg får en tur. ”

Et godt råd

Til sidst spurgte vi Thomas, hvilket råd han ville give til andre chauffører, som gerne ville vinde CLUB 35. Og det krævede lige en lille tænkepause, for at blive årets chauffør, var ikke lige noget Thomas havde overvejet, at han lå i svinget til at blive.

”Det handler om at være positiv og skabe et trygt rum for kunderne. Man skal lade være med at lytte til de rygter og historier, der florerer blandt os chauffører – især i disse coronatider. De skaber bare en dårlig stemning og indstilling.”